 
 
En gryderet med kylling smager helt fantastisk, og denne
opskrift er fransk inspireret - nemlig ala poulet chasseur som er en skøn
gryderet med kylling. Den Franske
kyllingegryde kan serveres med flûtes eller med løse ris.
Til 4-5 personer.
Tilberedningstid: ½ time. Stegetid: ca 40 min. Ikke fryseegnet 
 
# Ingredienser
1 stor kylling eller
1 poulard 
1 aubergine på ca 350 g 
2 squash (zucchini)
a 250 g 
3 grønne peberfrugter 
2 løg 
2½ dl olie 
2 fed hvidløg 
salt og peber 
3 dl hønsebouillon 
2 dl hvidvin 
2 spsk tomatpuré
2 spsk hakket
persille 
2 tsk tørret basilikum 
 
* Tilberedning
1. Del den
istandgjorte kylling i portionsstykker. 
Skær den skyllede
aubergine i skiver eller store tern, skær squash i skiver og peberfrugterne i
strimler samt løgene i skiver. 
 
2. Lad olien blive
varm i en gryde. 
Brun fjerkræstykkerne heri på alle sider. 
Tag dem op og tilsæt
grønsagerne. 
Lad dem snurre i
olien 5 min. 
Tilsæt du pillede,
knuste hvidløgsfed. 
 
3. Kom kødet tilbage
i gryden og drys salt og peber på. 
Tilsæt bouillon og
vin og lad retten småkoge under låg i 40 min. 
 
4. Rør tomatpure i
retten og tilsæt persille og basilikum. 
Smag retten til og
server den med flutes til.