
   
Pluk hyldens velsmagende blomster ved midsommer, når de står i fuldt flor. Friter dem og server sammen med en jordbærpuré. 
• Næringsstofferne, som findes i hyldeblomster, stimulerer
kroppens immunforsvar. 
Forberedelse 30 min. Tilberedning 15 min. 4 portioner 
 
# Ingredienser: 
8-12 hyldeblomstklaser 
 
FRITUREDEJ: 
200 g hvedemel 
salt 
¼ l mælk 
2 æg 
palmin til friteringen 
flormelis 
 
* Tilberedning:
1. Rusk blomsterklaserne så alle løse blomster falder af. 
Fyld en skål med koldt vand og skyl blomsterne ved 
at dyppe dem hurtigt i vandet. 
Lad dem dryppe af i et dørslag. 
 
2. Bland mel, salt og mælk til en jævning. 
Del æggene i blommer og hvider og rør blommerne i dejen. 
Pisk æggehviderne til stift skum og vend dem i. 
 
3. Opvarm palminen i en gryde til ca. 170 °C. 
Hold blomsterklaserne i stilken og dyp dem i dejen, 
en ad gangen og friter, til de er gyldne. 
Tag klaserne op med en hulske. 
Klip den tykke stilk af og drys med flormelis. 
Server straks, gerne med jordbærpuré. 
 
SERVERINGSFORSLAG 
Server 2-3 friterede klaser pr. person, med en 
jordbær- eller abrikospuré. 
Det er også godt med vaniljeis eller vaniljesauce til. 
 
Friterede hyldeblomster:
Pr. portion: Energi: Kcal 290 = kJ 1218 
Kulhydrat 40 g Protein 10 g Fedt 10 g (31%) Fibre 2 g
 
Tips:
 
 
Hyldeblomstsaft er sund og læskende og i øvrigt god at 
blande med hvidvin.
Skyl 30-40 hyldeblomstklaser og læg dem i en plastbøtte.
Bring 2 l vand i kog med 2,3 kg sukker og 500 g farin, 
til sukkeret er smeltet.
Hæld blandingen over blomsterklaserne. 
Skær 5 citroner i skiver og tilsæt dem sammen med 
50 g citronsyre og konserveringsmiddel efter 
pakningens anvisninger.
Dæk til og lad det trække i 5 døgn. 
Rør rundt, si det og hæld det på rengjorte flasker. 
 
Se alle de bedste
opskrifter med Desserter
 
✅ Her er kogebogen med nemme opskrifter,
- prøv selv, Madplaner, Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.