 
 
   
Det er herligt at tage sit eget hjemmebagte brød ud af
ovnen, specielt når bagningen er så enkel og går så let som den her. Sundt og
velsmagende brød
• Fuldkornsmel indeholder masser af kostfibre som er gode
for fordøjelsen, og i melet findes også vigtige mineraler og vitaminer. 
Forberedelse 30 min. Tilberedning 50 min + hævning. Ca. 30
skiver 
 
Ingredienser
5 dl (300 g) grahamsmel 
2 dl hvedemel med højt proteinindhold 
(fx Tipo 00 eller manitoba)
2 dl fuldkornsrugmel 
1 spsk sesamfrø 
1 spsk hørfrø 
1-2 tsk tørret oregano 
75 g gær (eller 1½ pakke tørgær) 
1 tsk sukker 
½-1 tsk salt 
2 dl letmælk 
75 g smør eller margarine 
1½ dl vand 
 
Tilberedning
1. Bland alle melsorterne med sesam- og hørfrø samt oregano,
sukker, salt og evt. tørgær, eller opløs gæren i lidt vand. 
Smelt fedtstoffet eller brug flydende margarine og bring det
 i kog med resten af
vandet, bland med mælk og lad det 
blive 37 °C. 
Rør mælkeblandingen i melet og ælt dejen smidig i ca. 5 min. 
 
2. Drys lidt mel over og lad dejen hæve tildækket 1 time 
ved stuetemperatur, til den er hævet til dobbelt størrelse. 
 
3. Smør en aflang teflonbageform med lidt margarine. 
 
4. Ælt dejen kraftigt, gerne i maskine ca. 5 min. 
Læg dejen i bageformen og lad den hæve tildækket i 
yderligere 15 min. 
Varm ovnen til 200 °C. 
 
5. Pensl brødet med 2 spsk koldt vand og 
bag på nederste rille i ca. 50 min. 
Lad det svale af og vend det ud. 
 
Fuldkornsbrød:
Pr. skive: Energi: Kcal 105 = kJ 441 
Kulhydrat 12 g Protein 3 g Fedt 3 g (26%) Fibre 2 g 
 
Tips

 
Man kan uden problemer også bage brødet på en surdej. 
Surdejsbrød smager fyldigere end almindeligt gærbrød 
og holder sig desuden længere. 
Desuden vil det kalk- og jernbindende fytin være spaltet 
og kroppen kan lettere udnytte næringsstofferne fra brødet. 
Brug da yderligere 6 dl rugmel og 1½ dl hvedemel og 
2 dl mælk eller vand og lad det stå og syrne ved 
stuetemperatur. 
Bland surdejen med dejvæsken og ælt den i melblandingen, 
ælt meget godt. 
Brødet får en herlig sprød skorpe, hvis man sætter en skål 
med vand i ovnen mens brødet bager. 
 
Se alle de bedste
opskrifter med Boller
Se alle de bedste opskrifter med Brød
 
✅ Her er kogebogen med nemme opskrifter,
- prøv selv, Madplaner, Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.