Forret Frokost. Arbejdstid: 30 min. Trækketid: ca. 2 timer Ovntid: 45-60 min. Middelsvær at lave. Høj pris. Fryse-egnet. (4 personer)
# Ingredienser
til Gåseleverpaté:
300 g frisk gåselever
1,5 dl (tør) madeira
3 skalotteløg
100 g fersk spæk
100 g skært kalvekød
2 æg
1,5 dl fløde
1 tsk Maizena
2 tsk salt
peber
1 spsk frisk hakket merian eller 1 tsk tørret
1 spsk smør
Til formen: 6-8 tynde skiver spæk
Postejform: 1 l
*
Sådan laves Gåseleverpaté:
1. Befri gåseleveren for evt. mørke aftegninger og
årestammer og læg den i en lille skål.
Hæld madeira over og lad leveren trække på et svalt sted et
par timer.
2. Pil løgene og del dem i kvarter.
3. Hak spæk, løg og kalvekød et par gange gennem kødhakkemaskinen.
Rør æggene i, et ad gangen.
Rør fløde og Maizena sammen og bland det i farsen.
Tilsæt så meget madeiramarinade, at farsen bliver lind, og
smag til med salt, peber og merian. Rør farsen godt.
4. Dup gåseleveren tør og skær den i 1 cm tykke
stykker/skiver.
Smelt smørret gyldent på panden og svits leverskiverne et
par min. på hver side.
De skal være faste og rosa.
5. Sæt ovnen på 175 °C.
Beklæd en postejform med tynde skiver spæk og læg halvdelen
af farsen i.
Fordel gåseleverskiverne ned langs midten, og fyld resten af
farsen i.
Læg et par spækskiver over.
6. Sæt postejen i ovnen og bag den en halv time.
Fjern de øverste spækskiver og bag yderligere 15-20 min.
Så er den gennembagt og skorpen brun.
7. Lad postejen køle af, gerne under let pres.
Server Baguette og Cornichons til. Eller ristet landbrød og
grøn salat.
Tips: Anden fjerkrælever kan tilberedes på samme
måde.
Tilsæt evt. en lille dåse trøfler (25 g).
Hak dem fint og kom dem i farsen. Kom også væden fra
trøflerne i.
Følg herefter fra pkt. 4.
Kan fryses ubagt. Holdbarhed: 2-3 måneder.
Se flere
opskrifter med Gås
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner,
Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi
hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
----------- ooo OÔO ooo -----------