Forret Frokost. Arbejdstid: 30 min. Marinering: mindst 12 timer Bagetid: 1½-2 timer. Middelsvær at lave. Høj pris. Fryse-egnet. (8-10 personer)
# Ingredienser
til Gåsepostej:
1 kg brystfilet af gås
500 g kalvesmåkød
500 g stribet kogeflæsk
1 gåselever
1 dl portvin
2 æg
3 skalotteløg
2 kviste timian
1 kvist merian
1 spsk finthakket persille
salt og peber
Portvinssky:
2,5 dl (fjerkræ)bouillon
5 cl portvin
3-4 blade husblas
Foring af postejform:
200 g fersk spæk i skiver
Postejform: 3 l
*
Sådan laves Gåsepostej:
1. Skær 250 g af gåsebrystet i lange strimler.
Overhæld dem med portvinen og lad dem marinere mindst 12
timer, gerne til næste dag.
2. Hak resten af gåsekødet, gåselever, kalvekød og flæsk to
gange gennem kødmaskinen.
3. Rør en fars af det hakkede kød, æggene, de finthakkede skalotteløg,
den klippede timian og merian, persillen og lidt salt og peber.
4. Tag gåsebryststrimlerne op af marinaden.
Hæld så meget af marinaden i farsen, at den får en passende
lind konsistens.
5. Dæk postejformens bund og sider med 2/3 af de ferske
spækskiver.
Læg halvdelen af farsen i bunden.
Fordel gåsebryststrimlerne herover og dæk med resten af
farsen.
Dæk med de resterende spækskiver.
6. Sæt postejen i en 160 °C varm ovn.
Lad den bage 1½-2 timer.
Stik med en stegegaffel i postejen.
Kommer den tør op, er postejen færdig.
Fjern de øverste spækskiver.
Portvinssky:
7. Udblød husblassen i koldt vand 5-8 min.
8. Kom bouillonen i en gryde og bring den i kog.
Sluk og tilsæt portvinen.
Knug husblassen fri for vand og smelt den direkte i den
varme bouillon.
Hold den lunken, til den skal hældes over postejen.
9. Tag postejen ud af ovnen, når den er færdig, lad den stå
nogle min, og hæld så det flydende fedt fra.
10. Hæld 1 dl sky over postejen, mens den endnu er varm, så
skyen trænger ind i postejen. Stil postejen koldt.
Eventuel tiloversbleven sky kan stivne kold i en lille skål,
og serveres hakket til postejen.
Server Flûtes og grøn salat til, fx Bønner, grønne,
marinerede. Cornichons er også fine som tilbehør.
Tips: Portvinen kan erstattes af (halv)tør madeira.
Kan fryses. Holdbarhed: 2-3 måneder.
Se flere
opskrifter med Gås
https://www.kogebog.dk/result.aspx?q=g%c3%a5s
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner,
Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi
hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
----------- ooo OÔO ooo -----------