
 
Yndlingsdesserten
for både børn og voksne er sandsynligvis is. Med hjemmelavet is i fryseren, kan
man klare enhver dessert situation, lige fra kræmmerhuset til den elegante
festanretning. 
Til 4-6 personer. Tilberedningstid: 20 min. Frysetid: ca. 3 timer.
 
# Ingredienser
½ stang vanilje 
½ dl vand 
5 dl piskefløde 
6 æggeblommer 
125 g (1½ dl) melis 
 
* Fremgangsmåde
1. Flæk
vaniljestangen og tryk den lidt flad. 
2. Bring vandet i
kog i en tykbundet gryde. 
Læg vaniljestangen i
og tilsæt fløden. 
Lad det koge et par
minutter. 
Tag så
vaniljestangen op. 
3. Pisk æggeblommer
og melis til en tyk æggesnaps. 
4. Hæld den kogende
fløde i æggene (i en tynd stråle) samtidig med at der piskes. 
5. Hæld cremen
tilbage i gryden, der sættes over svag varme. 
Det må endelig
ikke koge! 
Pisk hele tiden (med
elpisker eller piskeris), til cremen er tyk. 
6. Lad cremen køle
lidt af. Der skal piskes i den af og til, så den ikke trækker skind. 
7. Hæld cremen i en
frysefast form, fx en plastskål. 
Dæk den til med alufolie
og stil den i fryseren. 
Rør i isen to gange
under frysningen og skrab ned fra skålens sider. 
Isen skal fryse
mindst 3 timer. 
8. Tag isen ud af
fryseren og stil den i køleskabet ca. 15 min, før den skal spises. 
 
 
 
Isvariationer: 
Hjemmelavet is kan
tilsættes forskellige smagsingredienser og fyld foruden vanilje (eller
citronskal). Som regel rører/blander man det i cremen, inden hvider/flødeskum
foldes i. 
 
Tutti-frutti is 
Hak 100 g
cocktailbær og rosiner groft. 
Lad dem trække i ½
dl portvin eller madeira natten over. 
Bland det i cremen. 
 
 
Mokka-is med
valnødder 
Opløs 4 spsk
pulverkaffe i 1-2 spsk kogende vand. 
Hak 50 g valnødder. 
Rør begge dele i
cremen. 
Hele eller halve
valnødder drysses over ved serveringen. 
 
Bismarcks is 
Knus en lille
håndfuld Bismarcksklumper (rød- og hvidstribede pebermyntebolcher) fint og
bland dem i cremen. 
 
Grøn mynte is 
Hak en håndfuld
friske mynteblade fint og rør dem i cremen. 
 
Nougat-is 
Smelt 125 g (1½ dl)
melis på en tør pande. 
Lad det blive
gyldent og tilsæt derefter 75 g grofthakkede hasselnødder. 
Rør det godt sammen.
Hæld massen tyndt ud
på en bageplade smurt med olie. 
Når nougat'en er
kold, knuses den i en plastpose med kagerullen. 
Bland det i cremen.