Garam masala er et indisk blandingskrydderi. Masala betyder
krydderiblanding, og der findes mange forskellige masalablandinger - både milde
og stærke. En anden kendt masala er tandoori. Garam betyder hot eller stærk.
Garam masala er mest almindelig i Nordindien, hvor karryen er karakteristisk
for Sydindien. Garam masala er normalt mere aromatisk end karry.
Bland din egen masala af:
2 spsk korianderfrø
1 spsk hel spidskommen
10 hele kardemommefrø
2 cm kanelstang
10 sorte peberkorn
6 hele nelliker
* Tilberedning
Rist alle krydderierne på en pande ved middelvarme, indtil
der breder sig en liflig duft.
Fjern skallerne fra kardemommefrøene og bræk kanelstangen i
mindre stykker.
Stød krydderierne i en morter eller knus dem i en
krydderikværn.
Opbevar masalaen i et tæt lukket glas.
I grøn masala er de tørrede krydderier suppleret med friske
korianderblade og mynteblade. Desuden kan der være grøn chili, hvidløg og ingefær
i. Masalaen er blendet med eddike og kokosolie og har konsistens som en pasta.
Grøn masala er en mild, frisk masala, som er god til fisk,
skaldyr og grønsager.
Den bruges ligesom garam masala typisk sammen med kokosmælk
og yoghurt.
Alternativ garam masala opskrift:
2 spsk grønne kardemommefrø
1 tsk brune kardemommefrø
2 spsk korianderfrø
1 spsk spidskommen
1 spsk kommen
½ spsk sort peber
½ spsk. kryddernelliker
1 stang kanel
1 stk hel muskatblomme
½ stk muskatnød
INFO: Garam masala er en indisk krydderblandning. Blandingen kan variere, men indeholder som regel; sort peber, paprika, koriander, Spidskommen, kardemomme, kanel, muskat og nellike. Garam betyder stærk og masala betyder krydderblanding.
Se de bedste opskrifter med
Garam
masala
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner,
Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi
hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
----------- ooo OÔO
ooo -----------