 
 
Den ægte kastanje er en del af kastanjeslægten (Castanea),
som tilhører bøgefamilien. Kapslen ligner et lille pindsvin. Den har tynde og
ubehagelige spidse pigge. Frugten sidder inde i kapslen og kan tydeligt
genkendes, fordi den til forskel fra hestekastanjen går op i en spids. Den ægte
kastanje er modsat Hestekastanjen en stor delikatesse.
Til 6 personer.
Tilberedningstid: 20 min. Kogetid: ca ½ time. Ikke fryseegnet 
 
# Ingredienser
1 kg spisekastanjer (ikke
hestekastanjer)
2 tsk salt pr. liter
vand 
Til glasering: 
75g sukker 
75 g smør eller
margarine 
 
* Tilberedning
1. Snit kastanjerne
i den spidse ende med en lille skarp kniv eller med en kastanjetang. 
Kom dem i letsaltet
vand, der netop dækker og kog dem ved svag varme under låg i 20-30 min. 
Pil skallen og den
lysebrune hinde af. 
 
2. Kom sukkeret på
en pande og lad det blive gyldent. 
Tilsæt fedtstoffet
og kom kastanjerne på. 
 
3. Vend kastanjerne
i sukkermassen til de er gyldne. 
 Hestekastanje
Hestekastanje
INFO: Hestekastanjen blev indført til Danmark i 1721 og er nu et
almindeligt træ. Det blev plantet i dyrehaver og parker for at give foder til
dyrene, og ses mange som store træer, der kan være op til 30 m høje. Dens blade
er store og 7-fingrede. Om foråret er træet meget genkendelig med sine hvide
blomster, som sidder samlet i en slags oprette toppe, populært kaldet lys.
Frugten er kuglerund, grøn og med pigge. Inden i frugten ligger kastanjen. Det
er kastanjetræets frø. Der kan være en, to eller tre kastanjer i en frugt.
Kastanjen er brun og blank med en grå plet.
Hestekastanjen smager grimt og er giftig.