 
 
   
Avgolemono betyder æg og citron på græsk. Avgolemono kan
også laves på fiskebouillon. 
Forret Suppe. Arbejdstid: 25 minutter Kogetid: ca. 30 minutter.
Let at lave. Mellem pris. 
 
# Ingredienser til Græsk
ægge-citronsuppe - Avgolemono:
hønsebouillon eller anden lys bouillon 
1 løg 
1 gulerod 
¼ selleri 
1 porre 
¾ dl langkornede ris 
3 æggeblommer 
2 citroner, saft af 
salt og peber 
Tilbehør: hvidt brød 
 
* Sådan laves ægge-citronsuppe
- Avgolemono:
1. Gør urterne i stand. Skær løg og porre i skiver og gulerod
og selleri i tern. 
 
2. Bring bouillonen i kog. 
Kom urterne i og lad dem koge et kvarter. 
Skyl risene, kom dem i suppen og lad det hele koge, til
risen er mør, ca. 20 minutter. 
Smag til med salt og peber. 
 
3. Pisk æggeblommer og citronsaft sammen i serveringsskålen.
Hæld den kogende suppe i lidt ad gangen under kraftig
piskning, så æggene ikke koagulerer. 
Server straks med hvidt brød. 
 
 
 
Tips: Salsa Avgolemono er en ægge-citronsauce, der
bruges overalt i Grækenland, til både kød og fisk: Pisk et helt æg og en
æggeblomme sammen, rør saften af en citron i og pisk det sammen med lidt varm
bouillon. Saucen må ikke koge. 
 
Se flere
opskrifter med Suppe 
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner,
Min kogebog, Grill, Tøm køleskab,
Mad til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at
lykkes i køkkenet.
 
INFO: Avgolemono, avgolémono eller æg-citronsauce, er en
familie med saucer og supper lavet med æggeblomme og citronsaft blandet med
bouillon, opvarmet, indtil de bliver tykkere. De findes i græsk, tyrkisk,
arabisk, sephardisk jødisk, balkan og italiensk køkken.
 
----------- ooo OÔO ooo -----------