 
 
  Byd på en græsk menu og server disse lækre og dekorative peberfrugter fyldte med lammekød, ris og fetaost. Hurtigt, let og lækkert
Forberedelse 30 min. Tilberedning 45 min. 4 portioner 
 
# Ingredienser
4 store gule peberfrugter à 125-175 g 
100 g (1¼ dl) langkornede ris 
1 tsk salt/l kogevand 
1 stort løg 
2 fed hvidløg 
1 spsk olie 
200 g hakket lammekød 
2 spsk tomatpuré 
½-1 tsk salt 
¼ tsk sort peber 
1 nip spidskommen 
2 tsk oregano 
100 g fetaost 
2 æg 
600 g (4 stk.) bøftomater 
eller 1 dåse knuste tomater 
2 dl oksebouillon (fond) 
 
* Tilberedning
1. Kog risene under låg i letsaltet vand ved svag varme i 20
min. 
Pil løg og hvidløg. 
Hak løget fint og steg det blankt i ½ tsk af olien. 
Pres hvidløgene ned i kødet og bland det godt. 
Brun det hele 5 min. 
Smag til med tomatpuré, salt, peber, spidskommen og 
oregano. Stil til side. 
 
2. Varm ovnen til 175 °C. 
Skær et låg af peberfrugterne. 
Skyl dem og lad dem dryppe af. 
 
3. Hæld vandet fra risene og lad dem køle noget af. 
Bland dem med kødet i en skål. 
Smuldr fetaosten i, tilsæt æggene og bland godt. 
Smag til. 
Fordel massen i de rensede peberfrugter og læg lågene på. 
 
4. Skold og flå tomaterne. Udkern dem og hak dem groft. 
Pensl et ovnfast fad med resten af olien og stil
peberfrugterne 
i fadet. 
Hæld de hakkede tomater ved siden af. 
Drys med salt og peber. 
Hæld bouillonen på og steg i ovnen ca. 45 min. 
 
Græske peberfrugter: 
Pr. portion: Energi: Kcal 396 = kj 1670 
Kulhydrat 36 g Protein 23 g Fedt 18 g (41%) Fibre 8 g 
• Peberfrugter er fyldt med vitaminer, en blanding af C- og
E-vitamin samt betakarotin. 
 
Tips:
 
 
Lav gerne en dobbelt portion og frys ned før ovnstegningen.
Anvend helst en tætsluttende fryseboks. 
 
 
Vegetarisk: Erstat kødet med 200 g (3-4 stk.) 
gulerødder og 2 dl rosiner og bland dem sammen 
med et par spsk ristede pinjekerner i risene.
 
Se alle de bedste
opskrifter med Kartofler og med Grønsager.
 
✅ Her er kogebogen med nemme opskrifter,
- prøv selv, Madplaner, Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min..