
Server en fyldig
vintersuppe en kold december-aften. Suppen har fyld af grønkål, kartofler og
røget skinke du kan også bruge hamburgerryg. 
Arbejdstid: 45 min. Kogetid:
1 time. 4 personer 
 
# Ingredienser til Grønkålssuppe
med røget skinke:
1 lille røget skinke
eller hamburgerryg (500 g) 
¾ liter vand 
200 g grønkålsblade
(evt. frossen hakket grønkål) 
1 lille bundt
bredbladet persille 
250 g kartofler 
25 g smør 
1 dl piskefløde 
salt og peber sukker
æblecidereddike 
Tilbehør: groft brød
*
 
Sådan laver du Grønkålssuppe
med røget skinke:
Læg skinke eller
hamburgerryg i en gryde med vand, så det lige dækker. 
Bring det i kog og
skum urenheder fra overfladen væk med stor ske. 
Kog ved ganske svag
varme under låg i ca. 45 min. 
Brug stegetermometer
og kog, til centrumtemperaturen i kødet er 60 °C. 
Tag gryden af
varmen, og lad kødet trække 20 min. i vandet, før det skæres i terninger. 
Skyl grønkålsbladene
grundigt og fjern de grove stilke. 
Kog grønkålsbladene
i spilkogende vand 1 min. 
Hak dem derefter fint i en kødhakker eller med en
stor kniv. 
Skyl også persillen
og hak den. 
Skræl kartoflerne og
skær dem i terninger. 
Kog dem i
skinkesuppen sammen med smør og fløde. 
Smag til med salt,
friskkværnet sort peber, lidt sukker og æblecidereddike. 
Vend skinketerninger
i suppen sammen med grønkål og finthakket persille. 
Server suppen i
varme, dybe tallerkener med groft brød til. 
 
 
Kilde: Hjemmets bedste MAD