Logo

Grønkålsterrine

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Grønkålsterrine 

 
Frokost Forret. Arbejdstid: 30 min. Ovntid: ca. 1 time. Middelsvær at lave. Lav pris Kan tilberedes i mikroovn. (4 personer).  

 
# Ingredienser til Grønkålsterrine:
1 kg frisk grønkål (eller 500 g frossen)
2 gulerødder (150 g)
1 stort løg
2 spsk olie
3 spsk reven parmesanost
1 tsk reven muskatnød
salt og peber
4 æg
2 spsk kartoffelmel
smør til formen
Fyld: 4 æg
Ovnfast form: 1 l  
*
Sådan laves Grønkålsterrine:
Begynd gerne dagen før.
1. Skær grønkålsbladene fra stokken, befri dem for grove ribber og skyl bladene i flere hold koldt vand.

 
2. Kog en gryde op med rigeligt letsaltet vand og kog kålen heri i 10 min.
Lad den dryppe af og tryk den tør i et viskestykke el.lign.

 
3. Hak grønkålen en gang gennem kødmaskine eller hak den med en skarp kniv.
Den skal være temmelig fin. Frossen grønkål skal blot tø igennem.

 
4. Læg de 4 æg til fyld i koldt vand, kog op og lad dem koge i 4 min.
Spul dem kolde.

 
5. Pil og hak løget fint. Skræl gulerødderne og riv dem fint.

 
6. Varm olien i en gryde.
Svits løg og gulerødder kort heri, uden at de tager farve.

 
7. Tilsæt den hakkede grønkål og lad det hele varme igennem.
Tag gryden fra varmen.

 
8. Rør parmesanosten og krydderierne i. Rør æggene i et ad gangen.
Rør til sidst kartoffelmelet i.

 
9. Pil de kolde kogte æg.
Smør den ovnfaste form.
Fordel halvdelen af grønkålsmassen heri.
Skær endeskiverne af æggene og læg dem forlængelse af hinanden midt i grønkålsmassen.
Fordel resten af grønkålsmassen over.

 
10. Dæk formen med låg eller folie.
Fyld et fad, der er større end formen, halvt med vand og sæt formen i vandbadet.
Bag grønkålsterrinen i en 200 °C varm ovn i 1 time.

 
11. Tag terrinen op af vandbadet og lad den hvile mindst 3 timer; den skal være helt kold.
Vend den ud af formen og skær den i ikke for tynde skiver.

 
Tips: Grønkålsterrinen har godt af at hvile natten over i køleskab, så er den lettere at skære.

 
Se flere opskrifter med Grønkål

 
Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.

 
----------- ooo OÔO ooo -----------

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (2 stemmer)
Siden er blevet set 4.035 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Regeringen, hvem har gjort det bedst?


Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her