
Super nem opskrift og
inspiration til kartofler, gulerødder og blomkål med kold kvarkdressing. Lækkert tilbehør med bønner og ærter til aftensmad eller frokost. 
# Ingredienser
  
  Kold kvarksauce: 
  200 g kvark naturel 5+ 
  100 g rygeost 40+ 
1½ dl mælk 
3 spsk frisk, klippet purløg 
½ tsk groft salt 
friskkværnet peber 
 
Grønsager: 
700 g nye, skrabede kartofler 
8 nye, skrabede gulerødder (ca. 400 g) 
1 lille blomkål i små buketter (ca. 325 g)
½ tsk groft salt 
4 dl vand 
--
400 g friske, rensede grønne bønner 
6 dl vand 
½ tsk groft salt 
200 g friske, rensede sukkerærter 
25 g koldt smør 
 
 
 
* Tilberedning
Kold kvarksauce: Rør kvark og rygeost sammen med de øvrige
ingredienser. 
Stil saucen tildækket i køleskabet i mindst ½ time og smag
den til.
 
Grønsager: Læg kartofler, gulerødder og blomkål i en gryde i
nævnte rækkefølge. 
Drys med salt og hæld vand ved. 
Kog grønsagerne ved jævn varme og under låg i ca. 18 min. 
 
Kom bønnerne i kogende vand tilsat salt og kog dem ved jævn varme
og 
uden låg i ca. 3 min. 
Skru op for varmen, tilsæt sukkerærter og kog i ca. 1 min. 
 
Ved serveringen: Hæld vandet fra begge gryder og anret alle
grønsagerne i et stort fad. 
Fordel det kolde smør over grønsagerne og server den kolde
kvarksauce til. 
 
Tips: Grønsager med kold kvarksauce kan serveres sammen med
skinke, frikadeller eller kylling. 
 
Se alle de bedste opskrifter med Grønsager
 
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill,
 Tøm køleskab, Mad til 1 person, Børnekokke eller Mad på 30 min.