En
god og fyldig madtærte vækker glæde hos de fleste. Vælg mellem sæsonens
grønsager enten en slags eller en god blanding. Server tærten som middagsmad med
en grøn salat til eller brug den på en buffet. Brug evt. en færdigkøbt
tærtedej, hvis du har travlt.
Arbejdstid:
1 time. Hviletid: 1 time. Stege/bagetid: 1 time og 15 min. Fryse-egnet. 1
tærte: 6-8 portioner
# Ingredienser til Grønsagstærte:
Tærtedej:
125
g hvedemel
125
g durummel eller speltmel
125
g koldt smør
½
tsk salt
1
æg
2-3
spsk koldt vand
Fyld:
1-2
porrer eller løg (fintsnittede)
1
spsk olie
1-2
fed hvidløg (finthakket)
1
rød peberfrugt eller 100 g bløde soltørrede tomater (fintsnittet)
400
g grønsager (spinat, squash, blomkål, broccoli, bønner, gulerødder)
4 æg
4
dl fløde 9% eller 13%
revet
muskatnød
salt
og peber
75
g revet ost
1
spsk hvedemel
*
Sådan
laver du Grønsagstærte:
Bland
de to slags mel med salt og hak det sammen med det kolde smør til en grynet masse
brug gerne en foodprocessor.
Tilsæt
sammenpisket æg og saml hurtigt dejen med koldt vand.
Pak
den ind og lad den hvile i køleskab min. 1 time.
Steg
langsomt porrer eller løg bløde i en dyb pande eller lav gryde med olie og
tilsæt hvidløg og peberfrugt.
Steg
under omrøring 5-8 min. og tilsæt evt. spinat eller squash.
Vend
rundt til spinaten akkurat falder sammen og tag det af varmen.
Rens
de øvrige grønsager (blomkål, broccoli, bønner, gulerødder) og skær dem i
passende stykker.
Blancher
dem 2-3 min. i kogende, letsaltet vand og hæld dem på et dørslag.
Rul
dejen ud i 1/2 cm tykkelse og læg den i en tærteform eller springform (26-28
cm).
Prik
bunden med en gaffel og forbag den blindt (se tip) i 10 min. ved 180 °C.
Fjern
bagepapir og bag 5 min. mere.
Pisk
æg og fløde godt sammen og krydr med revet muskatnød, salt og peber.
Bland
ost og mel godt sammen og rør det i æggemassen.
Vend
alle grønsagerne i cremen og hæld fyldet i tærtebunden.
Bag
tærten til den har "sat" sig ca. 45-55 min.
Varier
fyldet: Tilsæt evt. grofthakkede nødder eller krydderurter eller smag
æggemassen til med sennep eller finthakket chili.
TIPS:
Skal tærten ikke være helt grøn, så prøv evt. at stikke små stykker varmrøget
laks eller rå fisk uden ben ned i cremen inden bagning.
Eller
vend små stykker kogt eller røget skinke eller sprødstegt bacon i fyldet.
At
bage blindt betyder, at man lægger et stykke bagepapir med tørrede bønner el.lign.
som vægt på dejen for at undgå, at den skrider under bagningen.
Her
finder du flere opskrifter på dejlige madtærter.
Gå på opdagelse og find inspiration i vores mange opskrifter, tips og idéer.
Kilde: Hjemmets bedste MAD