
 
Hjemmelavet granola smager skønt på tykmælk, skyr, A38... Og
er en god, lille værtindegave, hvis du kommer den i en fin kagedåse eller glas
med sløjfe om
 
# Ingredienser
200 g hasselnødder
200 g mandler
100 g græskarkernefrø
75 g sesamfrø
150 g rosiner
300 g grovvalsede havregryn
4 dl æblemost
3 spsk ahornsirup
3 spsk olie
*
 
Fremgangsmåde
Sæt ovnen på 185 °C varmluft. 
Smør lidt olie på to bradepander.
Bland alle tørre ingredienser i en skål.
Rør æblemost, sirup og olie sammen i en anden lille skål.
Hæld væden over alle tørre ingredienser, og bland dem
sammen. 
Det bliver en våd grød. 
 
Fordel den våde granola på bradepanderne i et så tyndt lag
som muligt.
Bag begge plader i 30 minutter. 
Vend rundt i blandingen. 
Bag yderligere 10 minutter. 
(Læg evt bagepapir henover, hvis blandingen er ved at bliver
godt gylden).
 
Sluk for varmen, men lad bradepanderne blive i ovnen, til de
er helt afkølede. 
Nu skulle granolaen gerne være helt sprød. 
Hvis den ikke er sprød nu, bag den ved 100 °C, indtil den
er. 
 
Tips: Lav granolaen om aftenen, så den kan afkøle i ovnen
natten over.
Mysli eller Granola – Her er forskellen