 
 
  Et lækkert vegetarisk festmåltid med inspiration fra
Italien. Den falder helt sikkert i smag hos både unge og gamle. En rigtig
vitaminindsprøjtning af grønsager som ærter, spinat og kartofler. 
Forberedelse 30 min. Tilberedning 50 min. 4 portioner 
 
# Ingredienser
300 g bladspinat 
7-8 (750 g) kartofler 
1 fed hvidløg 
4 æg 
¾ dl cremefraiche 
300 g frosne ærter 
1 .½ dl reven parmesan 
1 dl rasp 
1 bundt persille 
1 bundt basilikum 
1 nip reven muskat 
30 g smør eller margarine 
30 g pinjekerner 
1½ tsk salt og ¼ tsk sort peber 
½ tsk olie til gratinfadet 
 
* Tilberedning
1. Optø spinaten. Skræl kartoflerne og riv dem groft. 
Skær spinaten i lidt mindre stykker. 
Skyl urterne, ryst dem tørre og hak bladene groft. 
Pil og pres hvidløget. 
Varm ovnen til 200 °C. Smør et gratinfad. 
2. Pisk æg og creme fraiche sammen i en stor skål. 
Bland parmesan og rasp. 
Rør de revne kartofler, spinat, ærter, hvidløg, 
1½ dl af parmesan-raspblandingen og 
krydderurter i æggemassen. 
Krydr med salt, peber og muskat og hæld blandingen 
i gratinfadet. 
 
3. Drys resten af parmesan-blandingen over, fordel 
fedtstoffet henover og drys til slut pinjekernerne på. 
Stil fadet i ovnen og bag i 45-50 min, til skorpen er 
lækkert gylden. 
 
VARIATION 
Tilsæt tern af kogt skinke eller server med kolde skiver 
af oksekød, svinekød eller fjerkræ. 
 
Gratin med pinjekerner: 
Pr. portion: Energi: Kcal 634 = kj 2662 
Kulhydrat 42 g Protein 31 g Fedt 38 g (54%) Fibre 10 g 
 
Tips:
 
 
Hvis du anvender frisk spinat i stedet for frossen 
skal den skylles omhyggeligt og den grove nerve 
tages bort. Damp den derefter i det vand der hænger 
ved i en gryde ved jævn varme nogle min. 
 
 
Friskreven parmesanost kan man med fordel fryse 
ned i portionspakker. Pakket godt ind i folie holder 
den sig godt og vel i 2 mdr. 
 
Se alle de bedste
opskrifter med Kartofler og med Grønsager.
 
✅ Her er kogebogen med nemme opskrifter,
- prøv selv, Madplaner, Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min..