Gravad laks, gravlaks, gravlax eller gravad lax, graavilohi
og graflax er en nordisk ret af laks, som er marineret i salt, sukker og dild.
Her med rævesauce/gravlakssauce
6 portioner
# Ingredienser
1 kg laks skrabes, vaskes og aftørres omhyggeligt.
Skæres op langs ryggen. Rygbenet fjernes. Nervebenene
fjernes med en pincet.
De to stykker fisk lægges med skindsiden nedad.
Drysses med en blanding af:
2 spsk salt
1-2 spsk sukker
1 tsk knust hvid peber
1-2 bdt dild, fint klippet.
* Tilberedning
Fisken lægges sammen med kødside mod kødside. Et let pres
lægges på.
Stilles i køleskab 1 døgn. Vendes 1 gang under opbevaringen.
Krydderierne skrabes af. Laksen skæres i tynde skiver.
Garneres med: Frisk dild (eller tørret dild).
Serveres med: Ristet franskbrød, smør, gravlakssauce.
Gravlakssauce (rævesauce)
2 spsk lys fransk sennep
1 spsk sukker
2 spsk vineddike røres sammen.
1 dl olie røres i lidt efter lidt.
Saucen bliver tyk som mayonnaise.
Tilsættes: 2 spsk fint klippet dild.
Tips: Skindet kan skæres i 1 cm brede strimler,
grillsteges og anvendes som garniture.
Rester af gravlaks skal opbevares i køleskab og spises
indenfor 2-3 døgn.
Se alle
de bedste opskrifter med Fisk
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill,
Tøm køleskab, Mad til 1 person, Alkoholtester, Børnekokke eller Mad på 30 min.