Logo

Grillede lakse-koteletter med sauterede asparges

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Grillede lakse-koteletter med sauterede asparges

 
Er du glad for at grille? Så prøv denne opskrift på lækker grillet laks med grønne asparges og hjemmelavet sennepsdressing. En skøn ret med masser af smag
Til 4 personer.

 
# Ingredienser
2 skalotteløg
600 g grønne asparges
100 g smør eller margarine
3 spsk soja
2 citroner
1 spsk honning
4 laksekoteletter a ca. 200 g
2 spsk olie
salt og peber


Tilbehør: Kartofler og kryddersmør (se opskrifter herunder)



* Tilberedning
Skalotteløgene hakkes.
Det nederste, seje stykke (ca. 2 cm) af aspargesene skæres af.
Hovederne skæres af i 5-6 cm længde, og resten snittes på skrå.
Halvdelen af fedtstoffet brunes på en pande og aspargeshovederne lægges på.
De steges i 4 min, til de er gyldne, og lægges til side.

 
De hakkede løg sauteres i resten af fedtstoffet, til de er blanke, og de snittede aspargesstykker tilsættes og sauteres med endnu et par min.
Tilsæt sojaen og kog ind.
Aspargeshoveder og de snittede asparges anrettes på et fad.

 
Skallen af citronerne strimles med et juliennejern.
Kom dem i koldt vand og giv dem et opkog.

Dette gøres tre gange.
Honningen smeltes i en gryde, til den bruser, og 2 spsk citronsaft og den strimlede citronskal tilsættes.
Det hele koges sammen.
Laksekoteletterne smøres med olie og krydres med salt og peber.

Steges på grillen ved jævn varme i 2-3 min. på hver side.
Saften af 1 citron presses hen over kødet lige før servering.

 
Dildsmør
250 g blødt smør
1 spsk stødt dildfrø
1 spsk dijonsennep
1 dl hakket dild
½ citron, revet skal og saft
salt og peber

 
Chilismør
250 g blødt smør
2 spsk sød chilisauce
¼ tsk hakket, frisk chili
1 tsk paprika
1 spsk tomatpuré
1 spsk engelsk sauce
1 spsk dijonsennep
2-3 spsk citronsaft
salt og peber

 
Løgsmør
250 g blødt smør
1 revet løg
1 presset fed hvidløg
½ citron, revet skal og saft
2 tsk flormelis
1 tsk revet ingefær
salt og peber

 
For alle 3 typer grillsmør gælder, at ingredienserne skal røres grundigt sammen.
Det kan tage sin tid, men er umagen værd.
Når smørret er rørt, skal det køles ned, og laver man flere slags, er det flottest, hvis man varierer formen ved servering.
Løgsmørret bliver flot rullet i hakket purløg.

 
Bliv inspireret på Kogebog.dk - prøv også Madplaner, Min kogebog, Tøm køleskab,
Mad til 1 person eller Mad på 30 min.
de bedste opskrifter med Kogebog.dk nemlig. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (2 stemmer)
Siden er blevet set 9.196 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Hvad er din mening om kongehuset?
Effektiv reklame - klik her