
 
Grillet kinakål er super nemt at lave, og det smager skønt.
Perfekt til sommeren med grillet kylling, bøffer, majs m.m. Nem mad med masser
af smag og sprødhed.
Tilbehør til 4 personer. Er I kun to  , så halver opskriften.
, så halver opskriften. 
 
# Ingredienser til Grillet kinakål:
1 kinakål 
2 dl mayonnaise 
1 stor håndfuld kapers 
1 håndfuld blomsterkarse - blade og blomster 
1 håndfuld brøndkarse 
*
 
Sådan laver du Grillet kinakål:
Fjern de yderste blade af kålen, og del hjertet i 4 lige
store stykker. 
Hak kapers superfint, og vend dem i mayonnaisen. 
Steg kålhjerterne ved høj varme på en grill. 
Sørg for, at de tager godt med farve og karamelliserer. 
Tag kålstykkerne af grillen, og kom dem direkte op i skålen
med mayonnaisen. 
 
Vend det hele rundt, og sørg for, at mayonnaisen kommer ind
i alle riller og sprækker. 
Krydr med salt og peber, og anret sammen med brøndkarse og
blomsterkarse. 
Når du har gang i grillen, kan du jo passende grille en god
hakkebøf til kålen - det vil passe perfekt. 
---
Se flere dressinger og skønne salater
her  
 
 
Kilde: Hjemmets bedste MAD