 
 
   
Begynd dagen med friskbagte, varme og fiberrige
morgenboller. Bollerne smager godt og er også gode for maven. Bedst 24 timer i
døgnet
• Grahamsmel er fuldkornsmel af hvede. Knækket hvede er
groft knuste hele hvedekorn. 
Forberedelse 20 min + hævning. Tilberedning 20-25 min. 15
boller. 
 
Ingredienser
4 dl grahamsmel + 2-3 spsk mel 
til at drysse over bollerne 
1½ dl hvedemel + mel til udrulningen 
1½ dl kogende vand 
2 dl knækket hvede 
1½ dl mælk 
1 tsk honning 
50 g gær 
½ tsk salt 
½ tsk stødt anis 
½ tsk stødt koriander 
 
DESUDEN 
lunkent vand til penslingen 
 
Tilberedning
1. Hæld det kogende vand over den knækkede hvede i en skål 
og lad det stå i 10 min. 
Tilsæt mælk og honning og lad blandingen blive lunken. 
 
2. Hæld imens de to slags mel i en foodprocessor. 
Smuldr gæren over og tilsæt salt og krydderier. 
Kør maskinen til alt er blandet. 
 
3. Tilsæt væsken med den knækkede hvede og kør maskinen 
ca. 5 min til der er dannet en blød dejbolle. 
Lad dejen hæve i skålen til dobbelt størrelse, 30-45 min. 
Varm ovnen til 225 °C. 
 
4. Læg bagepapir på en bageplade. 
Tag dejen op på et melet bord og ælt den igennem. 
Form den til 15 boller og læg dem på pladen. 
 
5. Pensl med vand og drys med grahamsmel. 
Lad bollerne hæve under et klæde 15 min. 
Bag midt i ovnen 20-25 min. 
Lad dem køle af tildækket på en rist. 
 
Grove morgenboller:
Pr. bolle: Energi: Kcal 110 = kJ 459
Kulhydrat 21 g Protein 4 g Fedt 1 g (8%) Fibre 3 g
 
SERVERINGSFORSLAG 
Ost og peberfrugt eller tomat er godt pålæg. 
Prøv også let sødet kirsebærmarmelade. 
 
Tips
 
 
Tilsmag gerne bollerne efter egen smag. 
Der er mange forskellige krydderier at vælge 
mellem, fx kommen, oregano, hørfrø og solsikkefrø. 
Top bollerne med smagssætningen og bag dem 
i ovnen som angivet i opskriften. 
 
Se alle de bedste
opskrifter med Boller
Se alle de bedste opskrifter med Brød
 
✅ Her er kogebogen med nemme opskrifter,
- prøv selv, Madplaner, Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.