 
 
   
Suppe Aftensmad Hovedret. Arbejdstid: ca. 40 min. Kogetid: ca. 15 min. Middelsvær at lave. Mellem pris. Kan tilberedes i mikroovn. Fryse-egnet. (6 personer)  
   
# Ingredienser
til Gulerodssuppe, mexicansk:
1 kg gulerødder 
1 mellemstor kartoffel 
1,5 l grønsagsbouillon 
1 løg 
2-3 fed hvidløg 
50 g cashewnødder 
15 g smør (1 spsk) 
1 dl fløde 
1 dl yoghurt naturel 
10-15 blade frisk basilikum 
1 knsp cayennepeber 
salt og peber 
Pynt: 1 bdt purløg 
*
Sådan laves Gulerodssuppe, mexicansk:
1. Skræl gulerødderne og kartoflen og riv begge dele groft. 
Kog dem i grønsagsbouillonen i ca. 10 min. ved svag varme
under låg. 
 
2. Pil og hak løg og hvidløg. 
Hak også nødderne groft. 
Svits alle tre dele et par min. i smørret på en pande. 
 
3. Bland nødde/løg-blandingen i gulerod
s/kartoffelblandingen og blend det til en ensartet, jævn puré eller pisk det
godt sammen i en skål. 
Kom det tilbage i gryden. 
 
4. Bring suppen til kogepunktet, tilsæt fløde og yoghurt og
smag til med friskklippet basilikum og krydderier. 
Pas på, at suppen ikke kommer i kog, da yoghurten så får den
til at skille. 
 
5. Server suppen rygende varm med klippet basilikum over. 
Server suppen med et godt hjemmelavet groft brød til. Fx
Grovbrød med kartofler.
Tips: Jordnødder kan erstatte cashewnødder. De må dog
ikke være saltede. 
Yoghurten kan erstattes med fløde eller bouillon. 
Basilikum kan erstattes med purløg. 
 
Kan fryses. Holdbarhed: ca. 3 måneder. 
 
Se flere opskrifter
med Gulerod
 
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner,
Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi
hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
 
----------- ooo OÔO ooo -----------