 
 
  Denne specialitet fra de amerikanske sydstater er en eftertragtet favorit. Denne version er dog mere mager end originalen. 
 
Forberedelse 15 min. Tilberedning 55 min. 8 portioner 
 
#Ingredienser
120 g kalkun- eller kyllingepølse 
2 kyllingebryster à 125 g 
250 g kæmperejer, pillede 
1 løg 
1 grøn peberfrugt 
6 tomater 
3 fed hvidløg 
1 spsk olie 
2 I hønsebouillon 
¼ tsk tabasco 
200 g okra, frisk eller frossen 
1 tsk gumbo filé krydderi 
salt og peber 
 
* Tilberedning
1. Pil løget og hak det fint. 
Rens peberfrugten og hak den fint. 
Skold, flå og udkern tomaterne. 
Pil hvidløgsfeddene og hak dem fint. 
 
2. Opvarm olien ved jævn varme i en tykbundet gryde. 
Steg pølsen til den er gennemstegt, ca. 5 min. 
Tag pølsen op, lad den dryppe af på køkkenrulle og 
del den i 1½ cm store stykker. 
 
3. Kom løg og peberfrugt i gryden og steg ved jævn 
varme til grønsagerne er møre, ca. 7 min. 
Tilsæt tomater og hvidløg og kog under omrøring 4 min. 
Tilsæt bouillon og tabasco, bring i kog og lad det simre ca.
10 min. 
 
4. Skær kyllingen i 2½ cm store tern. 
Kom kylling og okra i gryden. 
Sænk varmen og lad det simre til kyllingen 
er færdig, ca. 12 min. 
Tilsæt rejer og pølse og lad det hele blive 
gennemvarmt, ca. 5 min. 
Rør gumbo filé krydderi i. 
Lad det koge til blandingen er jævn, ca. 2 min. 
Smag evt. til med salt og peber. Server straks. 
 
Gumbo med rejer: 
Pr. portion: Energi: Kcal 124 = kj 520 
Kulhydrat 5 g Protein 17 g Fedt 4 g (29%) Fibre 1 g 
• Rejer har et lavt fedtindhold. 
• Kalkunpølser indeholder mindre fedt end almindelige
pølser. 
 
Tips:
 
 
Gumbo filé krydderi fremstilles af blade 
fra sassafrastræet og har en smag som 
er en blanding af timian, rodselleri og citron. 
Det er et meget vigtigt krydderi i cajun-køkkenet. 
Krydderiet anvendes for at sætte den rigtige smag på 
gumboen, men også for at få en kraftigere konsistens 
på retten eftersom den samtidig jævner væsken. 
Krydderiet skal altid tilsættes i slutningen af 
tilberedningen for hvis det får for meget varme 
giver det en "træet" konsistens. 
Gumbo filékrydderi kan købes i krydderi boder og 
specialforretninger. 
 
INFO: Gumbo er en stuvning der er populær i den amerikanske
delstat Louisiana, hvor den er den officielle ret. Gumbo består primært af en
stærkt krydret fond, kød eller skaldyr, et fortykningsmiddel og hvad Louisianere
kalder "Den Hellige Treenighed" af grønsager: selleri, paprika og
løg.
 
Se alle de bedste opskrifter med Fisk og Skaldyr
 
✅ Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min
kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.