 
 
   
Denne mildt cremede
fiskeret med smag af safran indeholder ganske få ingredienser og tilberedes i
et fad. Enklere kan det næppe være, men resultatet er alligevel en fest-ret -
både hvad angår smag og udseende. 
Tid: 40 min, heraf
30 min i ovnen. 4 pers. 
 
# Ingredienser
600 g torskefilet 
2 spsk smør eller
margarine 
½ tsk salt 
2 dl cremefraiche 
½ g safran 
1 grøn peberfrugt 
1 ds. hele tomater
(400 g) 
35 g mandelflager 
 
* Fremgangsmåde
1. Skyl
torskefileterne og lad dem dryppe af. 
Del dem hvis de er
store. 
 
2. Læg fileterne i
et smurt ovnfast fad. Drys med salt. 
 
3. Dæk fadet godt
med aluminiumsfolie. 
 
4. Sæt fadet i ovnen
ved 200 °C i ca 25 min. 
 
5. Rør cremefraiche
og safran sammen, fordel det over fisken. 
 
6. Skyl og udkern
peberfrugten. 
Skær den i strimler og drys dem over fisken i fadet. 
Lad væden løbe af
tomaterne og fordel dem over peberfrugten. 
Drys til slut med
mandelflager. 
 
7. Sæt fadet i ovnen
yderligere ca 5 min. 
 
8. Server den lækre
fiskeret med kogte kartofler og 
en blandet salat med citronpeberdressing. 
 
Tips: Retten kan også tilberedes i mikroovn. 
Læg fisken i et
egnet fad, det behøver ikke at blive smurt. 
Dæk fadet til og
tilbered ved 750W 3-4 min. 
Kom safran-fløde,
peberfrugt, tomater og mandler over fisken. 
Sæt fadet tilbage i mikroovnen, tilbered yderligere 3-4 min ved 750W. 
 
Se alle de bedste opskrifter med Torsk og andre Fisk
 
✅ Her er kogebogen med nemme opskrifter,
- prøv selv, Madplaner, Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.
Få gode smagsoplevelser
med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
 
----------- ooo OÔO ooo -----------