Aftensmad Hovedret Arbejdstid: 30 min. Kogetid: ca 40 min. Middelsvær
at lave. Mellem pris.
4 personer
# Ingredienser
til Hønsekødsuppe, kinesisk:
brystfileterne fra en ung høne (ca 400 g)
1,25 l hønsebouillon
1 grøn peberfrugt
1 ds vandkastanjer (125 g)
1 ds bambusskud (125 g)
150 g letsaltet flæsk
½ kinakål
100-150 g spaghetti
2 spsk olie
1 spsk kinesisk sojasauce
salt og peber
*
Sådan laves Hønsekødsuppe, kinesisk:
1. Kog hønsekødet i bouillonen en halv times tid.
Lad det gerne svale af i suppen.
Tag kødet op og befri det for skind og skær det i strimler.
2. Befri peberfrugten for frøstol og kerner.
Skær den i strimler på den lange led.
Lad vandkastanjer og bambusskud dryppe af i en sigte.
Skær bambusskuddene i fine skiver.
Skær flæsket i strimler og snit kinakålen fint.
3. Kog spaghettien i ca 8 min. i rigeligt, letsaltet vand.
Lad den dryppe af i en sigte.
4. Varm olien i en gryde og svits hønse- og flæskekødsstrimlerne
let gyldne.
Tilsæt vandkastanjer, bambusskud, kinakål, peberfrugt og
sojasauce og bland forsigtigt.
Lad retten snurre et par min.
5. Varm bouillonen op og hæld den i gryden til de øvrige
ingredienser.
Tilsæt spaghettien og smag til med salt og peber.
Varm retten godt igennem og server straks.
Tips: Svits evt. hønsekødet sammen med 1 tsk
friskhakket ingefær.
Suppen kan også smages til med sherry.
Se flere
opskrifter med Høne
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min
kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad
til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi
hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
-----------
ooo OÔO ooo -----------