Hakket oksekød kan
bruges til mange retter - en af de mest kendte er vel hakkebøffen.
Men der er mange andre muligheder, som du vil se af opskrifterne HER på Kogebog.dk.
Køb stort ind, når
der er tilbud.
Velsmagende
panderetter: til venstre en auberginepande til højre en karryret. Se flere variationer
med hakket oksekød HER
Auberginepande
Karrypande
Sauce Bolognese
Hakkebøf med løg
Rosmarinbøffer
Champignonbøffer
Bøf à la Lindström
Bøf med ost
Farsbrød
Farsbrød med champignon
Auberginepande
Til 4 personer.
Tilberedningstid: ca ½ time. Ikke fryseegnet
# Ingredienser
1 stor aubergine
salt
2 løg
1 spsk olie
25 g smør
350 g hakket oksekød
salt og peber
½ tsk paprika (edelsüss)
1 grøn peberfrugt
1 gul peberfrugt
4 tomater
150 g friske
champignon
2 dl tomatsaft
1 dl cremefraiche
* Fremgangsmåde
1. Skyl auberginen
og skær den i skiver.
Læg dem i en sigte
og drys med salt.
2. Pil løgene og
skær dem i skiver, der brunes på en stor pande i 1 spsk olie.
Kom kødet ved og
bland det med løgene.
Lad det svitse, til
kødet har mistet farven.
Drys så med
krydderier.
3. Skub kødet hen på
den ene halvdel af panden.
Kom halvdelen af
smørret på panden.
4. Rens
peberfrugterne, fjern kernerne og skær frugtkødet i strimler, der svitses i
smørret på panden.
5. Skyl aubergineskiverne
med koldt vand og dup dem tørre med køkkenrulle.
6. Smelt resten af
smørret anden pande og brun aubergineskiverne.
7. Imens hælder man
tomaterne over med kogende vand og flår dem.
Tryk kernerne ud.
Læg tomatkødet (det
skal ikke skæres i stykker) på panden til auberginerne.
8. Skyl de friske
champignon, skær dem i mindre stykker og kom dem på panden med auberginerne.
Lad det snurre i 2
min.
9. Bland grønsager og kød, hæld tomatsaft ved og varm retten igennem.
Smag den til.
Servér fra panden
med en klat cremefraiche som pynt, og resten til.
10. Giv grovbrød til.
Gå
til toppen af siden
Karrypande
Til 4 personer. Tilberedningstid:
ca 35 min. Ikke særlig fryseegnet
# Ingredienser
350 g hakket oksekød
30 g smør
1-2 tsk karry
4 kartofler
2 små gulerødder
1 porre
1 stort æble
ca. 3 dl bouillon
(af terning)
salt og peber fra
kværn
1 kvist persille
* Fremgangsmåde
1. Brun kødet i
smørret på en stor pande.
Skub det lidt til
side og svits karryen (efter smag) et øjeblik.
Den må ikke brænde
på!
Rør karryen ind i
kødet og lad det snurre ved svag varme.
2. Skræl og skrab
grønsagerne, skyl dem og dup dem tørre.
Skær dem i tynde
skiver.
3. Æblet behøver
ikke at skrælles men fjern kernehuset.
Skær det i tynde
både.
Kom det på panden
sammen med de ituskårne grønsager.
Tilsæt bouillon og
bring det i kog.
4. Skru ned for
varmen, læg låg på panden og lad retten snurre, til grønsagerne er møre, men
ikke kogt ud (5-10 min.).
Kig til retten af og
til. Den må ikke koge tør.
Tilsæt evt. mere
bouillon.
5. Smag retten til
og pynt med små persillekviste.
6. Et hjemmebagt
brød vil være fint til, men et grovbrød fra bageren er også godt.
Gå
til toppen af siden
Sauce Bolognese
Til 4 personer.
Tilberedningstid: ca ½ time. Fryseegnet
# Ingredienser
2 løg
3 spsk olie
2 fed hvidløg
2 dl bouillon (af
terning)
1 tsk oregano
1 ds (400 g) flåede
tomater
1 ds (70 g) tomatpuré
evt. 250 g friske
champignon
salt, peber fra
kværn
* Fremgangsmåde
1. Pil løgene og hak
dem groft.
Svits dem i olien i en gryde, til de er gyldne.
2. Kom kødet i
gryden og svits det, til det taber farven.
Pres de pillede
hvidløgsfed over (eller hak dem fint og drys dem over).
Rør løg og kød godt
sammen.
3. Kom bouillon ved
og drys med oregano. Bring saucen i kog.
Tilsæt de flåede
tomater med væde samt tomatpuré.
Lad det snurre over
svag varme i ca 15 min.
4. Hvis der skal
champignon i saucen, skal de skylles, duppes tørre og hakkes groft.
Svits dem på en
pande i en lille klat smør.
Derefter hældes de i saucen, der evt. smages til med mere oregano.
5. Sauce Bolognese
serveres med kogt spaghetti eller kogte nudler.
Gå
til toppen af siden
Hakkebøf med løg
Til 4-6 personer.
Tilberedningstid: ca ½ time. Ikke fryseegnet
# Ingredienser
6-700 g magert,
hakket oksekød
3 store løg
50 g smør
1 tsk sukker
salt og peber
evt. 1 dl bouillon
(af terning)
* Fremgangsmåde
1. Del kødet i 6-8
portioner og tril dem til kugler.
Form dem til bøffer
med en kniv og »hak« dem på kryds og tværs, så kødet hænger sammen og bøfferne
bliver flade og pæne i formen.
2. Skær løgene i
tynde skiver og brun dem i halvdelen af smørret.
Læg dem på en tallerken og drys dem med 1 tsk sukker samt salt.
3. Kom resten af
smørret på panden, kværn peber over bøfferne og steg dem 3-6 min på hver side,
alt efter hvor røde du vil have dem.
Drys med salt efter
stegningen og fordel løgene over.
4. Kog panden af med
lidt kraftig bouillon til sauce.
5. Kogte kartofler,
syltede agurker og rødbeder serveres til.
6. Skal det gå meget
hurtigt, udelader man løgene og lægger i stedet et spejlæg over hver bøf.
Hertil gives rugbrød med smør.
Rosmarin giver
hakkebøfferne en pikant, krydret smag.
Gå
til toppen af siden
VARIATIONER:
Rosmarinbøffer
1. Bland det hakkede
kød med 1 hakket løg, 1 spsk hakket persille og 1 tsk frisk, fintklippet
rosmarin eller ½ tsk tørret.
2. Når bøfferne er
færdigstegte, drysses de med salt og rosmarin.
Der hører ikke løg til.
3. Kog panden af med
bouillon og 1 tsk tomatpuré. Smag det til.
Giv groft rugbrød og
en grøn salat til.
Gå
til toppen af siden
Champignonbøffer
1. Form små, tykke
bøffer, der steges 3-6 min på hver side.
Drys dem med salt,
peber og paprika.
Læg bøfferne på et fad og hold dem varme.
2. Svits 250 g hele,
små champignon på panden i en klat smør.
Smag til med salt, peber og citronsaft og tilsæt 2½ dl fløde.
Lad det koge op,
smag til igen og hæld saucen over bøfferne.
3. Giv kogte
kartofler eller kartoffelmos til. Evt. også en grøn salat.
Gå
til toppen af siden
Bøf à la Lindström
1. Rør det hakkede
kød med 1 æg, 1 dl bouillon, 5-6 finthakkede syltede rødbeder og 2 spsk små
kapers.
2. Form kødet til
bøffer, der steges 3-6 min. på hver side.
Drys med salt og
sort peber fra kværn.
3. Serveres med
spejlæg (eller rå æggeblomme) og brasekartofler.
Pandeskyen kan koges af til sauce med lidt bouillon.
Gå
til toppen af siden
Bøf med ost
1. Form det dobbelt
antal ganske tynde bøffer; drys dem med sort peber og paprika.
Læg dem sammen to og
to med en tyk skive ost imellem.
Tryk kanterne til,
så osten ikke løber ud.
2. Steg bøfferne 3-6
min. på hver side over jævn varme; drys med salt og læg dem på et varmt fad.
Steg tykke tomatskiver på panden, drys dem med salt og basilikum og læg en
skive oven på hver
bøf.
3. Kog panden af med
tomatjuice og smag til.
Hæld saucen over
bøfferne.
Brød og smørdampede
grønsager, fx grønne bønner eller zucchini, passer fint til.
Gå
til toppen af siden
Farsbrød
Til 6 personer.
Tilberedningstid: ca 1 time. Kan fryses
# Ingredienser
250 g hakket oksekød
250 g hakket kalvekød
1 løg
1½ dl rasp
1 æg
2 dl bouillon (af
terning)
2 spsk olie
salt og peber fra
kværn
1 bdt persille
10 g smør
* Fremgangsmåde
1. Rør kødet med
revet løg, rasp, æg, bouillon, finthakket persille og krydderier.
Farsen skal være så
fast, at den kan formes.
2. Form farsen til
et stort, aflangt brød.
Læg det på dobbelt
folie og smør det med olie.
3. Pak folien op om
»brødet« og luk til foroven og i siderne.
4. Stil farsbrødet
på bagepladen i en 225 °C varm ovn i 40 min.
5. Luk folien op og
smør »brødet« med smør.
Lad det stå ved høj
varme, evt. grill, til overfladen er brun (ca 10 min.).
6. Farsbrødet skæres
i skiver og serveres med fx kartoffelmos og en grøn salat.
Gå
til toppen af siden
Variation:
Farsbrød
med champignon
1. Rens 100 g champignon
og hak dem groft.
Rør dem i farsen,
der desuden tilsættes reven skal og saft af 1 citron.
2. Læg farsen i et
stort ovnfast fad og fordel baconskiver over i tætte rækker.
3. Halve, skrællede
kartofler lægges omkring »stegen« og drysses med salt.
Hæld 1 dl bouillon
ved.
4. Lad retten stå i ovnen ved 200 °C i 40-50 min.
Dryp »stegen«- ofte.
5. Giv tyttebær-
eller solbærsyltetøj til.
Tips: Farsbrød er
velegnede til at fryse ned.
Bag dem i en
aluform, der pakkes ind, når kødet er helt koldt.
Gå
til toppen af siden
1. Form farsen til
et brød.
Læg det på dobbelt
alufolie, der er smurt med olie.
2. Fold folien op om
kødet.
Luk foroven og i
siderne.
Der skal være lidt
luft i pakken.
3. Efter 40 min. i
ovnen åbnes folien.
Smør farsbrødet med
smør og lad det brune.
Gå
til toppen af siden