 
 
   
Aftensmad Hovedret. Intervalkogning og trækketid: 1-1¼ time. Middelsvær at lave. Mellem pris.
4-6 personer.   
   
# Ingredienser til Hamburgerryg, kogt:
1 kg hamburgerryg med ben eller 3/4 kg uden 
 
Kogelage:
2 dl rød- eller hvidvin 
6-8 peberkorn 
2 laurbærblade 
1 kvist timian 
*
Sådan laves Hamburgerryg,
kogt:
1. Læg hamburgerryggen i en gryde, hæld 2 dl vin og vand ved,
så det dækker. 
Tilsæt peberkorn, laurbærblade og timian. 
 
2. Bring grydens indhold næsten i kog og kog hamburgerryggen
ved meget svag varme under låg i 20 min. Tag gryden fra varmen. 
Fjern plastichinde eller net og lad kødet trække under låg i
kogelagen i 20 min. 
 
3. Kog det atter næsten op og lad det koge meget svagt under
låg i yderligere 15-20 min., længst hvis det er tykt. 
 
4. Tag gryden fra varmen og lad kødet trække 10 min. i
kogelagen, før det tages op og skæres ud. 
 
Klassisk tilbehør er Grønlangkål,
gammeldags, eller Grønkål,
flødestuvet og
Brune kartofler, men enhver grønsag
kan ledsage, gerne (smør)dampet, se Grønsager, smørdampede.
 
Tips: Der er mest
smag i kød med ben. Er der ikke ben ved, kan kogetiden forkortes med 2x5 min.
Trækketiden skal dog overholdes. 
I blandt andet det sønderjyske er der en tradition for at hamburgerryg
spises med grønlangkål og brunede kartofler. 
 
Se alle de bedste opskrifter med Hamburgerryg
 
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min
kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad
til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi
hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
 
----------- ooo OÔO ooo -----------