
 
Forkæl familien med disse skønne brunch-pandekager, hvor
bananerne bages med på panden. De er virkelig skønne og bliver spist med stor
fornøjelse, I vil elske bananpandekager.
Arbejdstid: 20 min. Bagetid: ca. 12 min. Fryse-egent. til 8
pandekager
 
# Ingredienser til Havre- og bananpandekager:
2 bananer 
100 g hvedemel 
50 g finvalsede havregryn 
2 tsk bagepulver 
1 æg 
1½ dl mælk 
25 g smeltet smør 
smør til bagning 
 
Tilbehør: 
1 dl flydende honning eller sirup 
50 g valnødder
*
 
Sådan laver du Havre- og bananpandekager:
Skær bananerne i skiver. 
Bland hvedemel med havregryn og bagepulver. 
Pisk æg og mælk sammen og pisk det i melet sammen med smeltet
smør. 
Pisk til dejen er uden klumper.
 
Sæt 2-3 skefulde dej til hver pandekage, på en varm pande
med smør der kan nok være 4 pandekager på en pande. 
Læg 3-4 skiver banan på hver og bag pandekagerne ca. 3 min.
på hver side.
Nyd dem lune med flydende honning eller sirup blandet med
grofthakkede valnøddekerner.
 Kogebog.dk er madkursus og nemme
madopskrifter, og Madplaner,
Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min. og....
 Kogebog.dk er madkursus og nemme
madopskrifter, og Madplaner,
Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min. og.... 
 
Kilde: Hjemmets bedste MAD