
 
Disse skønne snitter er fyldt med havre og tørrede frugter.
Nyd dem til en kop kaffe eller te eller brug dem som et lille lækkeri i
madpakken. 
Arbejdstid: 30 min. Koge/bagetid: 45 min. Fryse-egnet. (16
snitter) 
 
# Ingredienser til Havresnitter med frugt:
Fyld: 
400 g hakket tørret frugt: fx dadler, figner, abrikoser,
soltørrede bær, rosiner 
4 dl vand 
2-3 spsk citronsaft 
evt. lidt sukker 
 
Dej: 
125 g smør 
75 g farin 
150 g fuldkornshvedemel 
100 g havregryn 
1 tsk natron 
1 tsk stødt kanel 
½ tsk salt 
*
 
Sådan laver du Havresnitter med frugt:
Kog frugt og vand under omrøring, til det er som tyk
marmelade - ca. 20 min. 
Smag til med citronsaft og evt. sukker og lad det køle af. 
 
Tænd ovnen på 200 °C.
Fór en lille bradepande (18x26 cm) med bagepapir. 
Pisk smør og farin cremet og tilsæt de øvrige ingredienser. 
Pres halvdelen af dejen ud i formen. 
Fordel frugtfyldet ovenpå, drys resten af dejen over og tryk
det let til. 
Sæt bradepanden i ovnen ca. 25 min. 
 
Løft "kagen" ud af formen ved hjælp af bagepapiret
og del den i 16 snitter, mens den endnu er varm. 
Sæt dem til afkøling på en rist og opbevar dem i en
kagedåse. 
---
 
Kogebog.dk har mange dejlige kage-opskrifter Se kageopskrifter
her
Giv opskriften din
vurdering. ... Vælg hvor mange smileys opskriften skal have og klik knappen.
 
 
Kilde: Hjemmets bedste MAD