Logo

Havrude

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Havrude

 

Sparidae (dansk: Havrudefamilien) er en familie af pigfinnefisk. De tilhører klassen Benfisk (Actinopterygii) og ordenen Aborreordenen (Perciformes). Der findes over 100 arter og de største kan veje op til 50 kg.

 
Havruder forekommer i tropiske og subtropiske dele af alle oceaner. Enkelte arter lever i brak- og ferskvand. Der er rapporteret i alt 10 arter som sensommergæster i danske farvande. Heraf er de hyppigst optrædende almindelig havrude (Spondyliosoma cantharus), spidstandet blankesten (Pagellus bogaraveo), rød blankesten (Pagellus erythrinus), guldbrasen (Sparus auratus).

 
Havruder, Sparidae, familie af pigfinnefisk, hvis ca. 100 arter findes i de tropiske og subtropiske dele af alle oceaner. Enkelte arter lever i brak- og ferskvand. Havruder har oftest høj krop og store øjne. De har skarpe tænder foran og knusetænder bagest i munden og er således i stand til at tage varieret kost. De største arter kan veje op til 50 kg. Mange er af stor økonomisk betydning.

 
2. led i ordet havrude er samme ord som sv. ruda 'karusse', belægtet med rød.
I danske farvande er rapporteret i alt 10 arter som sensommergæster. Nogle af disse er kun fundet en enkelt gang, mens følgende arter optræder mere regelmæssigt: almindelig havrude (Spondyliosoma cantharus), spidstandet blankesten (Pagellus bogaraveo), rød blankesten (Pagellus erythrinus), guldbrasen (Sparus auratus). Havruder er meget almindelige i Middelhavet, fx tandbrasen (Dentex dentex).

 

Danske navne i havrudefamilien

Dansk

Latin

Akarnaisk Blankesten

Pagellus acarne

Almindelig Havrude

Spondyliosoma cantharus

Guldbrasen

Sparus aurata

Marokkansk Havrude

Dentex maroccanus

Okseøjefisk

Boops boops

Rød Blankesten

Pagellus erythrinus

Sorthale

Diplodus sargus

Spidstandet Blankesten

Pagellus bogaraveo

Stribet Havrude

Sarpa salpa

 
Havrude 
Delikat middelhavsfisk invaderer danske farvande
Normalt lever guldbrasen i sydeuropæiske farvande men er i år registreret i indre danske farvande.

 

Havrude 
Guldbrasen er reelt et ganske misvisende navn til den gulligt farvede havrude, der bedst kendes fra Middelhavslandenes fiskemarkeder, hvor de sælges som 'dorader'. Eksemplaret her er fundet i Køge Bugt og måler ca. 15 centimer. Middelhavsfisken kan typisk nå op i en størrelse på 70 centimeter og ses ekstremt sjældent i de danske farvande.

 
www.dr.dk/nyheder/viden/naturvidenskab/delikat-middelhavsfisk-invaderer-danske-farvande

 
Når man som ikke synderligt fiskekyndig videnskabsreporter googler ordet "guldbrasen" bliver man først og fremmest mødt af et hav af lækre madopskrifter.
Det er der sådan set ikke noget mærkeligt i, da den delikate sydeuropæiske spisefisk, som sælges og markedsføres som dorade, bliver en yndet dansk importvare, når tyrkiske, græske og italienske fiskere har halet den op af Middelhavet.

 
Normalt utrolig sjælden i Danmark
Men Zoologisk Museum i København har i dette efterår registreret hvad han kalder et uhørt højt antal guldbrasen i de indre danske farvande. I øjeblikket har han modtaget nys om i alt 12 individer fra blandt andet Skagen, Stevns og Holbæk Fjord.
Og selvom der er fanget forholdsvist få individer, er der stadig tale om en invasion, mener fiskeeksperten.

  • Guldbrasen er en utrolig sjælden fisk i de danske farvande. Indtil i år har den blot været registreret 11 gange siden 1973, hvor der blev set et enkelt eksemplar i Aarhus Bugt.
  • Siden er de drypvist blevet registreret med adskillige års mellemrum og det forventes, at efterårets invasion kan overgå hele fiskens foregående historik i de indre danske farvande.

     
    Skyldes varmt efterår og kraftig saltgennemstrømning
    Fiskespecialisten peger på den usædvanligt varme sensommer og efterårssæson, kombineret med en stor indstrømning af saltvand til de indre danske farvande i august.

  • Vores indre farvande er normalt ret brakke. Men der er kommet en ekstra stor portion saltvand ind gennem Skagerrak, der formentlig har trukket dem med.

 
De registrerede fisk er alle i en størrelse på mellem 15-17 centimeter og vurderes til at være et par år gamle.
Men dog robuste nok til at svømme langt og på ædetogt op gennem Atlanterhavet og er altså blevet skyllet ind i vore indre danske farvande.
Der er ingen grund til at bekymre sig om miljømæssige konsekvenser af dens visit, men bliver guldbrasen talrig nok, kan den sagtens udvikle sig til at blive en trussel mod hjemlige fiskearter.
Den kan i de rette omgivelser blive helt op til 70 centimeter lang og lever af skaldyr som krebs og muslinger, som den knuser med sine flade stærke tænder.
Forskerne forventer at vore farvande huser flere eksemplarer af den sydeuropæiske delikatesse.

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (3 stemmer)
Siden er blevet set 3.212 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Nu når nytårsaften er overstået, hvad synes du så om fyrværkeriet?
Effektiv reklame - klik her