 
 
   
  Forret. Arbejdstid: ca 30 min. Udblødningstid, tang: ca ½ time. Kogetid: 12-15 min. Afkøles: mindst 1 time. Middelsvær at lave. Høj pris. Kan tilberedes i mikroovn.  4 personer.  
 
# Ingredienser til Havtaske med tang
og persilledressing:
500 g havtaskefilet 
1 porre 
1 gulerod 
1 stk. tørret wakametang 
salt og peber 
 
Persilledressing:
1/2 dl olie 
1 spsk vineddike 
2 spsk hakket persille 
salt og peber 
Endvidere:
20 g smør 
Ovnfast fad 
*
Sådan laves Havtaske
med tang og persilledressing:
1. Skær eventuelle hinder af havtaskefileten. 
Læg fisken i et smurt ovnfast fad og drys med salt og peber.
Læg alufolie løst over og damp fisken i ovnen ved 175 °C
12-15 min. 
Lad fisken blive kold i fadet. 
 
2. Skær rodtrævlerne og det groveste grønne af porren. 
Skræl guleroden. 
Skær grønsagerne i tynde strimler 3-4 cm lange. 
Kom grønsagerne i kogende letsaltet vand og kog dem 1 minut.
Hæld grønsagerne i en sigte og lad dem blive kolde. Spul dem
evt. med koldt vand. 
 
3. Udblød tangen i koldt vand; til den har nået dobbelt
størrelse, ca ½ time. 
Skær midterribben af og kog tangen 2 min. i rent vand. 
Skyl tangen kold og skær den i brede strimler. 
 
Persilledressing:
4. Pisk olie og vineddike sammen. 
Rør persillen i og smag til med salt og peber. 
 
5. Skær den kolde fisk i tynde skrå skiver på tværs og anret
dem portionsvis på tallerkener. 
Arranger grønsagerne og tangen ved siden af og hæld
persilledressingen over. 
Server med lun Flûtes eller Butterdejssnitter.
 
Tips: Retten kan
forberedes sådan: Kog fisk og grønsager dagen før og stil det i køleskab.
Dressingen kan piskes sammen i god tid, men fisken smager bedst, hvis
dressingen først hældes over lige inden serveringen. 
Wakametang er tørret japansk tang, som under udblødning
vokser til dobbelt størrelse. Arametang kan bruges i stedet for. 
 
Se flere
opskrifter med Havtaske
 
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min
kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad
til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi
hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
 
----------- ooo OÔO ooo -----------