 
 
   
Forret. Arbejdstid: 20 min. Stege- og grilltid: ca 10 min. Let at lave. Høj pris. 4 personer.  
   
# Ingredienser til Havtaskemedaillon:
400 g havtaskefilet 
25 g smør 
½ tsk salt 
100 g frisk gedeost 
 
Tilbehør:
1 stor courgette (300 g) 
1 skalotteløg 
25 g smør 
1 fed hvidløg 
salt 
1-2 spsk hakket persille 
smør til fadet 
Ovnfast fad 
*
Sådan laves Havtaskemedaillon:
1. Skær eventuelle hinder af fileten. 
Lad smørret blive gyldent på en pande og steg det hele
stykke fisk ca 3 min. på hver side. 
Steg ved jævn varme og drys fisken med salt. 
 
2. Skær fileten i 8 skiver og læg dem i et smurt ovnfast
fad. 
Skær evt. skorpe af gedeosten og del den i 8 stykker. 
Læg et stykke gedeost oven på hver havtaskemedaillon. 
 
3. Gratiner havtasken ca 5 min. under grill, til osten er
let smeltet. 
 
Tilbehør:
4. Riv imens courgetten groft på råkostjernet. 
Pil skalotteløget og skær det i små terninger. 
Hvis courgetten er meget vandholdig, trykkes den af for
væde, inden den svitses. 
 
5. Svits courgetten og løget i smør 3-4 min., så courgetten
stadig er lidt sprød.
Tilsæt presset hvidløg og smag til med salt. 
 
6. Anret straks courgetten portionsvis på varme tallerkener,
læg havtaskemedaillonerne oven på og drys med persille. 
 
Tips:
Medaillonerne kan gratineres med reven emmentaler. 
Anden fisk kan tilberedes på
samme måde, helst mager, fast fisk som fx torsk, sej eller kuller. 
 
Se flere
opskrifter med Havtaske
 
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min
kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad
til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi
hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
 
----------- ooo OÔO ooo -----------