 
 
   
Brød Bagværk Hjemmebag Arbejdstid: 30 min. Kogetid, kartofler: 20 min. Hævetid: 1 døgn + 2½ time. Bagetid: ½ time. Let at lave. Lav pris. Fryse-egnet. Mængde: 2 brød 
   
# Ingredienser
til Hvedebrød, gammeldags:
Fordej:
100 g kartofler 
5½ dl lunkent kartoffelvand 
20 g svinefedt 
15 g gær 
1 tsk sukker 
280 g hvedemel (ca. 5 dl) 
 
Dej:
fordejen 
1 spsk salt 
ca. 500 g hvedemel (ca. 8 dl) 
Til pensling: vand 
*
Sådan laves Hvedebrød, gammeldags:
Fordej:
1. Skræl kartoflerne og kog dem 20 min. i usaltet vand. 
Riv kartoflerne fint. Det går lettest, når de er kolde. 
Smelt fedtet i det lunkne kartoffelvand og rør gæren ud
heri. 
Temperaturen må ikke overstige 35 °C. 
Rør sukker, de revne kartofler og hvedemel i. Blandingen
skal være sej. 
 
2. Dæk skålen med et klæde og stil den til hævning et køligt
sted natten over. 
 
Dej:
3. Ælt næste dag salt og resten af melet i dejen. Den skal
være blank og smidig. 
Lad dejen hæve igen, denne gang tildækket og lunt ca 2
timer. 
 
4. Slå dejen ned, men ælt den ikke, så ælter man luften ud
af den. 
Form 2 runde brød. 
Sæt dem på en letsmurt, melet plade eller på en plade dækket
med bagepapir og lad dem efterhæve tildækket ½ time. 
Sæt ovnen på 200 °C. 
 
5. Rids brødene med en skarp kniv og pensl dem med vand. 
Bag brødene ca ½ time ved 200 °C, til de er gyldne og lette.
Lad brødene afkøle på en bagerist. 
 
Tips: Kartofler i bagværk giver en god fugtighed og
dermed holdbarhed til brødet. 
Svinefedt kan erstattes med smør eller margarine. 
Ved at lave en fordej opnås en fin krumme i brødet og en
forstærket brødsmag. 
Kan fryses. Holdbarhed: 6 måneder. 
 
Se de bedste opskrifter med
Hvede
 
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min
kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad
til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi
hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
 
----------- ooo OÔO ooo -----------