 
 
   
Suppe Forret Arbejdstid: 30 min. Kogetid: ca 20 min. Let at lave. Mellem pris. 6 personer. Det er en mættende suppe, så hvis den er en del af en flere retters menu, rækker portionen her til 8 personer.
   
# Ingredienser
til Hvidløgssuppe med snegle:
3-4 hele friske hvidløg (40-50 hvidløgsfed) 
250 g champignon 
1 l sødmælk 
½ l piskefløde 
1 dåse snegle (18 stk.)
1 spsk smør 
5 spsk fond fra sneglene 
100 g usaltet smør 
reven muskat 
salt og peber 
Pynt: finthakket persille 
*
Sådan laves Hvidløgssuppe med snegle:
1. Pil hvidløgsfeddene og giv dem to eller tre opkog, hver
gang i frisk letsaltet vand. 
Det tager den skarpe smag, men bevarer løgets fylde. 
 
2. Skær rodenden af champignonerne og skyl dem hurtigt i
koldt vand. 
Tør dem straks og del dem et par gange. 
 
3. Kom hvidløgsfed, champignon, sødmælk, piskefløde og
sneglefond i en gryde. 
Bring det i kog og lad det koge for svag varme ca 20 min. 
 
4. Blend suppen ad et par gange og kom den tilbage i gryden.
Smag til med salt, peber og muskat. 
 
5. Bring suppen i kog, tag den fra varmen og pisk smørret i
lidt ad gangen, til suppen har fået en cremet konsistens. 
 
6. Skær sneglene en gang igennem på langs og svits dem kort
i 1 spsk smør på panden. 
 
7. Kom 6 sneglehalvdele i hver suppekop, hæld den varme
suppe over, drys med persille og server straks. 
Server Flutes eller tynde skiver ovnristet brød til.
 
Se flere
opskrifter med Hvidløg
 
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min
kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad
til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi
hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
 
----------- ooo OÔO ooo -----------