 
 
     
       
Sauce Arbejdstid: 20 min. Let at lave. Lav pris. 4 personer
   
# Ingredienser
til Hvidvinssauce til fisk:
2 dl (tør) hvidvin 
2 dl fiskebouillon 
3 stilke persille 
1 lille løg 
2 æggeblommer 
1 tsk maizenamel 
1 dl fløde 
salt og hvid peber 
25-50 g koldt smør 
*
Sådan laves Hvidvinssauce til fisk:
1. Bland hvidvin og fiskebouillon i en gryde og bring det i
kog. 
Skær løget i kvarte og tilsæt det sammen med de skyllede
persillekviste. 
Lad blandingen koge ca 15 min. 
 
2. Pisk æggeblommer med maizenamel og fløde i en skål. 
Hæld lidt af den varme suppe i og hæld blandingen tilbage i
gryden under stadig piskning. Varm saucen igennem, den må ikke koge. 
 
3. Smag saucen til med salt og peber. 
 
4. Si saucen, kom den tilbage i gryden og pisk det kolde
smør i den varme, men endelig ikke kogende sauce. 
 
Tips: Fint tilbehør til alle slags fisk, og en god variant
til Hollandaisesauce. 
Se Fiskebouillon. Fiskebouillonterning kan
bruges. 
Maizenamelet kan erstattes af en ekstra æggeblomme. 
 
Se flere
opskrifter med Sauce
 
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min
kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad
til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi
hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
 
----------- ooo OÔO ooo -----------