 
 
   
Aftensmad Hovedret Arbejdstid: 25 min. Hviletid, dej: ca 1 time. Middelsvær at lave. Lav pris. 
4 personer   
 
 
# Ingredienser
til Hvillinger, friturestegte:
8 hvillingefileter (ca 600 g) 
 
Beignetdej:
125 g hvedemel (ca 2 dl) 
1 æg 
½ dl øl 
1 dl vand 
2 spsk olie 
½ tsk salt 
Fritering: ¾ l olie 
*
Sådan laves Hvillinger, friturestegte:
Beignetdej:
1. Del ægget i blomme og hvide.
 
2. Bland æggeblomme, øl, vand og olie. 
Tilsæt salt og rør melet i lidt ad gangen, til dejen er
glat. 
Lad dejen hvile ca 1 time. 
 
3. Del evt. fileterne en gang på langs. 
 
4. Pisk æggehviden stiv og bland den i beignetdejen. 
 
5. Varm olien op i en gryde til ca 180 °C. 
Olien har den rigtige temperatur, når en franskbrødsterning
på 1 cm bliver lysebrun på 1 minut. 
 
6. Vend fileterne, nogle få ad gangen, i beignetdej en og sænk
dem straks i olien. 
Kog dem ensartet gyldne. 
Tag dem op med en hulske og læg dem på fedtsugende papir. 
Drys med salt og server straks. 
 
Tips: Friter rene, tørre persillekviste sprøde i
olien, og server dem til. 
Citronsauce eller Gribichesauce passer også
fint til. 
Se flere
opskrifter med Hvilling
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min
kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad
til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi
hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
 
----------- ooo OÔO ooo -----------