
Gå en dejlig søndagstur og tag en pose med, så du kan
"sanke" modne hyldebær undervejs.
Arbejdstid: 20 min. Koge/stegetid: 20 min. 2 personer. Er du
alene så har du også til i morgen. 
 
# Ingredienser til Hyldebærsuppe med æbler:
250 g friske hyldebær
½ l vand 
½ citron 
1 stk hel kanel 
2 hele nelliker 
2-3 spsk sukker 
1-2 æbler 
 
Croutons: 
2 skiver lyst brød uden skorpe 
15 g smør 
1 spsk sukker 
*
 
Sådan laver du Hyldebærsuppe med æbler:
Skyl hyldebærrene og læg dem i en gryde med vand, citron
skåret i skiver og krydderier. 
Giv det et opkog, skru ned og lad det simre 15 min. 
 
Skær brødet i terninger og rist dem gyldne på en pande med
smør. 
Drys med sukker og rist et par min. mere. 
Læg croutonerne på et stykke bagepapir. 
 
Si suppen over i en ren gryde og pres bærrene gennem sigten.
Giv det et opkog og smag til med sukker. 
 
Vask eller skræl æblerne og skær dem i tynde både uden
kernehus. 
Læg dem i suppen og lad den simre et par min. mere. 
Server med sprøde croutoner. 
 
 
   
 
 
INFO: Almindelig hyld er en busk eller et op til 8 meter
højt træ, der har små hvide blomster inden de mørke bær modner. Grenene har
tyk, hvid marv, som dog svinder væk og efterlader et hul i gamle grene. 
Der vokser hyldebær næsten alle steder - undtagen måske i
byerne. Men i skoven, i hegnet, i haven, op ad huset, i parken - næsten alle
steder står der lige et hyldetræ med bær til dig....
og i september-oktober er hyldebærrene modne.
 
 
Kilde: Hjemmets bedste MAD