 
 
   
Dessert Arbejdstid: 35 min. Afkøles: ca 2 timer. Middelsvær at lave. Mellem pris. 4-6 personer.
 
 
# Ingredienser
til Hytteostdessert:
Bund:
100 g digestive-kiks 
50 g makroner 
75 g smør 
 
Fyld:
1 æg 
3 spsk sukker 
1 tsk vaniljesukker 
2 tsk reven skal af usprøjtet appelsin 
¾ dl frisk appelsinsaft 
400 g hytteost 
5 blade husblas 
1½-2 dl piskefløde 
Pieform: 24 cm 
*
Sådan laves Hytteostdessert:
Bund:
1. Knus kiks og makroner groft. 
 
2. Smelt smørret, tilsæt kiks og makroner og bland det hele
godt sammen. 
Fordel det over bunden af formen. 
 
Fyld:
3. Pisk æg, sukker og vaniljesukker hvidt og luftigt. 
Tilsæt den revne appelsinskal, appelsinsaften og hytteosten.
Bland godt. 
 
4. Sæt husblassen i blød koldt vand 5-7 min. 
 
5. Pisk fløden stiv. 
 
6. Tag husblassen op med det vand, der hænger ved. 
Læg den i en skål og smelt den over vandbad. Lad den svale
håndvarm. 
 
7. Hæld den håndvarme husblas i ostemassen i en tynd stråle
og rør, så husblassen straks blandes med ostemassen. Rør, til massen begynder
at tykne. 
 
8. Rør forsigtigt flødeskummet i. 
 
9. Fordel fyldet over kiksbunden og stil desserten koldt et
par timer. 
 
Tips: Pynt hytteostdesserten med appelsinfileter
eller Appelsinskal, syltet. 
Appelsinskal og -saft kan erstattes af citronskal og -saft.
Så må sukkermængden øges lidt. Desserten kan pyntes med skiver af kiwifrugt
umiddelbart før servering. 
 
Se alle de bedste opskrifter med Hytteost
 
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min
kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad
til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi
hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
 
----------- ooo OÔO ooo -----------