Logo

Indbagt mørbrad II

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Indbagt mørbrad II

 
Dette er en klassiker i ny tapning. En garanteret populær gæsteret, hvor det saftige kød gemmes i et sprødt hylster med lækkert fyld. Festligt
Mørbraden er det magreste kød på grisen. I denne ret bruges der kun 100 g kød pr. portion.
Forberedelse 45 min. Tilberedning 35 min. 6 portioner
 
#Ingredienser
300 g frosne butterdejsplader
400 g svinemørbrad
1 spsk olie
salt og peber

 
FYLD:
250 g champignon
1 bundt persille
½ dl kørvel
2 kviste frisk estragon (1 tsk tørret)
2 kviste frisk timian (1 tsk tørret)
4 skalotteløg
1 fed hvidløg
20 g smør
2 spsk cremefraiche 38%
1 æggeblomme
1 æg
4 salatblade

 
* Tilberedning
1. Optø butterdejen. Tør kødet, og gnid det med peber.

 
2. Varm olien på en pande. Brun kødet, og drys med salt.
Lad det svale af.

 
3. Rens svampene, skyl krydderurterne, pil skalotteløgene og
hvidløget og hak det hele fint.

 
4. Opvarm smørret, og steg løgene møre.
Tilsæt krydderurter og hvidløg.
Rør creme fraichen i, og lad det svale af.
Rør æggeblommen i den kolde blanding.

 
5. Læg de skyllede og tørrede salatblade på et stykke
smørrebrødspapir. Fordel fyldet henover.
Læg kødet på, og rul sammen.

 
6. Sæt ovnen på 250 °C.
Skil blommen fra hviden på ægget.
Rul dejen ud, og pensl kanterne med æggehvide.
Rul mørbraden fra smørrebrødspapiret til butterdejen,
og pak kødet ind.
Pensl med æggeblomme.
Fugt en bradepande med vand, og læg kødet i.
Bag 10 min ved 250 °C, og så 25 min ved 200 °C.

 
Tips:


Indbagt mørbrad II 

Et lille trick for at få butterdejspladerne til at hænge sammen
 er at lægge dem, så kanterne overlapper hinanden.
Rul derefter dejen ud.


Indbagt mørbrad II 

Anvend resterne af dejen til at lave dekorationer af.
Tryk, eller skær smukke blade eller lignende.
Fæstn dekorationerne med æggeblomme på en pensel.

 
Pr. portion: Kalorier 360 = Kilojoule 1217
Kulhydrat 12 g Protein 27 g Fedt 22 g (55%) Fibre 11 g

 
Se alle de bedste opskrifter med Svinekød eller Lammekød

 
✅ Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (5 stemmer)
Siden er blevet set 4.747 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Danmarks søer og åer er forurenede, gør Magnus Heunicke nok?


Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her