Aftensmad Hovedret Arbejdstid: ca ½ time. Kogetid: ca ½ time. Let at lave. Lav pris. Fryse-egnet.
4 personer.
# Ingredienser til Indianerbøf:
500 g hakket oksekød
2 løg
2 gulerødder
50 g smør
2 dl vand eller bouillon
1 lille dåse konc. tomatpuré
1-2 tsk paprika
salt og peber
Jævning:
2 spsk hvedemel
4 spsk vand
*
Sådan laves Indianerbøf:
1. Pil løgene og hak dem. Skræl gulerødderne og riv dem
groft.
2. Smelt smørret i en gryde og svits de hakkede løg og
gulerødderne heri et par min under omrøring.
Tilsæt det hakkede oksekød og rør omhyggeligt, til kødet
gryn er og har skiftet farve.
3. Hæld vand eller bouillon ved og tilsæt tomatpuré og
krydderier.
Læg tætsluttende låg på og lad retten snurre ved svag varme
i ca 15 min.
4. Ryst eller rør en jævning af hvedemel og vand og rør den
i gryden.
Lad retten koge ca 10 min. yderligere ved svag varme, smag
til med krydderierne og server retten rygende varm.
Server retten med kartoffelmos, pasta eller ris.
Tips: 1-2 porrer skåret i tynde ringe eller %
groftrevet selleri kan tilsættes retten samtidig med eller i stedet for
gulerødderne.
Bouillonen og tomatpureen kan erstattes af 1 dåse flåede
tomater.
Kan fryses. Holdbarhed: 1-3 måneder.
Opskriften er anbefalet af udvalgte høvdinge.
Se flere
opskrifter med Hakket oksekød
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min
kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad
til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi
hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
----------- ooo OÔO ooo -----------