Logo

Indkøb af Skaldyr

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Indkøb af Skaldyr 

 
Hummer, krabber, jomfruhummer, krebs, dybhavsrejer, fjordrejer.
Hummer og krebs forhandles levende, hvilket naturligvis giver den bedste garanti for friskhed.
De øvrige arter er vanskelige at holde i live tilstrækkelig længe.
For krabber og jomfruhummers vedkommende er det derfor almindeligt at fjerne de mindst holdbare dele og kun forhandle henholdsvis rå kløer og rå haler.
Dybhavsrejer forhandles normalt i kogt tilstand – hele eller pillede, mens fjordrejer forhandles både ukogte, kogte og hele eller pillede og frosne.

 
Selv om sæsonen for en hel del skaldyr er kort, kan man købe skaldyr hele året i konserveret form.

 
Rensning
Skaldyr børstes og skylles i flere hold vand.

 
Kogning
Skaldyr lægges i en kogende lage af:
1 l vand, 2 spsk salt, 1 stykke sukker,
(friske dildkviste eller tørrede dildkroner til krebs.)

 
Skaldyr skal være dækket af kogevand.
De får en god smag og konsistens, hvis de afkøles i lagen.
Afkølingen må foregå så hurtigt som muligt.
(NB. Hvis fjordrejer serveres upillede, smager de bedre og er nemmere at pille, når de så hurtigt som muligt efter kogningen hældes i en sigte og kuldslås med koldt vand og drysses med groft salt).
Efter afskalning af 1 kg skaldyr fås 250-300 g spiseligt kød.
Hvis skaldyrene serveres som hovedret beregnes 75 g kogt kød pr. portion.
Til et stykke rejemad beregnes 50 g kogte pillede rejer.

 
Kogetid for:
Hummer:                      15-20 minutter
Jomfruhummer:             7 minutter
Krabber:                       10-15 minutter
Krebs:                          5 minutter
Fjordrejer:   kun et opkog.

 
Skaldyr naturel serveres med: mayonnaise eller olie-eddikemarinade, ristet brød, smør.

 
Hvad kan spises, og hvor meget skal fjernes


Indkøb af Skaldyr
Taskekrabber
Kløerne slåes med en hammer, så de revner, og kødet tages ud.
Dette blandes med kødet i rygskjoldet eller spises for sig.

 
Serveres med cocktailsauce, - rugbrød eller ristet franskbrød.

 
Indkøb af Skaldyr 
Hummer
Hummeren halveres på langs og tarmen fjernes.
Kødet i rygskallen tages ud og skæres i mindre stykker på tværs, hvorefter det igen anbringes i rygskallen.
Det eneste, man ikke spiser, er det mørke kød, der sidder bag øjne og følehorn
(se tegningen).
Kløerne slåes med en hammer, så de revner, og man kan få kødet ud.

 
Jomfruhummer (dybvandshummer) Kun hale og klør spises.


Indkøb af Skaldyr 

Blåmusling
De fleste spiser hele muslingen.
Nogle foretrækker at fjerne skægget (gællebladenes fimrehår) langs kødets kant. Andre fjerner foden og de tilhørende muskler, fordi de kan være seje.
(Det gøres ved at trække i den del af foden, som stikker uden for kødet).

 

Se alle de bedste opskrifter med Skaldyr

Se Sauce til rejer, krabber og skaldyr

 

✅ Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill,

 Tøm køleskab, Mad til 1 person, Alkoholtester, Børnekokke eller Mad på 30 min.

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (1 stemmer)
Siden er blevet set 2.579 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
kogebog
Når du skal lave mad, hvad bruger du så?





Effektiv reklame - klik her