En herlig grønsagsgryde med store stykker af aubergine og squash samt strimlet peberfrugt. Den kræver
intet andet tilbehør end et godt brød - gerne hjemmebagt.
Tid: ca 30 min. 4
pers.
# Ingredienser
2 løg
1 aubergine
1-2 squash
2 gule peberfrugter
3 spsk olie
1 ds. hele tomater
(400 g)
1-2 fed hvidløg
4 spsk tomatpuré
5 dl grønsagsbouillon
(vand + terning)
½ bdt. timian eller
1-2 tsk tørret
1 tsk salt
¼ tsk sort peber
80-100 g parmesanost
* Fremgangsmåde
1. Pil løgene og
skær dem i både.
Skyl aubergine,
squash og peberfrugter.
Del auberginen i 4
dele og skær dem i tern.
Flæk squashene og
skær dem i trekanter.
Skær peberfrugterne
i strimler.
2. Opvarm olien i en
sauterpande.
Steg først løgene et par min.
Tilsæt derefter de
øvrige grønsager og
lad det hele stege ca 5 min.
3. Kom tomaterne med
væde i.
Pres hvidløg i, tilsæt tomatpuré.
Hæld grønsagsbouillonen på.
4. Lad retten koge
5-8 min.
Krydr med timian.
Den skal hakkes, hvis du bruger frisk.
Smag til med salt og
sort peber.
5. Drys med groft
reven ost.
6. Server grønsagsgryden
med groft brød til at dyppe i saucen.
Tips: I stedet for de hele tomater fra dåse kan du
bruge en dåse knuste og 2-3 friske tomater i både.
Se alle de bedste opskrifter med Grønsager
✅ Her er kogebogen med nemme opskrifter,
- prøv selv, Madplaner, Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.
Få gode smagsoplevelser
med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
----------- ooo OÔO ooo -----------