
 
Pizza'en står på
bordet i løbet af nul-komma-fem, når man bruger bageklar dej eller vores
opskrift på Hurtig pizzabund. Stærkt krydrede pølseskiver er glimrende
fyld i en pizza. Du må ikke spare på fyldet. 
Til 1-2 pizzaer (4 personer)
Tilberedningstid: ca. 10 min. 
 
# Ingredienser
4-6 store tomater 
1 rød og 1 grøn peberfrugt 
1 stort løg 
2-3 spsk olie 
200 g stærkt krydret
italiensk pølse eller spegepølse 
1 lille ds
ansjosfileter 
150 g mozzarella ost
eller 4 dl mild, reven ost 
8 fyldte oliven 
oregano, basilikum
og/eller timian, ca ¼ tsk af hver 
 
* Tilberedning
1. Skær tomaterne i
skiver. 
Rens peberfrugterne,
fjern kernerne og skær frugten i fine strimler. 
Hak løget fint. 
 
2. Svits løget i 1
spsk olie. 
 
3. Fordel
tomatskiver, løg, peberstrimler, pølseskiver og halve ansjosfileter på
pizzabunden(e). 
 
4. Skær osten i
tynde skiver, der fordeles over hele overfladen. 
Drys skiver af oliven over og dryp hver pizza med 1 spsk olie. 
Drys med krydderier.
 
✅ Årets bedste opskrifter fås på
Kogebog.dk - prøv selv, Madplaner,
Min kogebog, Tøm køleskab, 
Mad til 1
person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med
at lykkes i køkkenet.