 
 
   
I denne dejlige dessert kombineres den
dynamiske smag fra både jordbær og rabarber. Server den gerne med lidt lækker
vaniljesauce eller flødeskum. 
• Denne pie er rig på jern, C-vitamin og
kostfibre. 
Forberedelse 25 min + afsvaling. Tilberedning 40 min. 6 portioner 
 
# Ingredienser
375 g færdig mørdej (se
opskrift)
 
FYLD: 
375 g spæde rabarber 
375 g friske eller frosne jordbær 
½-1¼ dl sukker 
1 spsk kartoffelmel 
 
DESUDEN: 
æg til penslingen 
 
* Tilberedning
1. Varm ovnen til 200 °C. 
Læg 1/3 af dejen til side. 
Rul resten af dejen ud mellem to
stykker plastfolie. 
Beklæd en tærteform (20 cm i diameter)
med dejen. 
Lad dejen hænge lidt ned over kanten. 
 
2. Rens rabarberne og skær dem i
centimeter-store bidder. 
 
Optø eller rens jordbærrene. 
Bland rabarber og jordbær og læg dem i
formen. 
 
3. Bland sukker og kartoffelmel og
drys blandingen 
over jordbær og rabarber. 
 
4. Rul resten af dejen ud som et låg
til pien. 
Skær et par cirkler ud som er 2½ cm
store. 
Løft så forsigtigt låget op og læg det
derpå over pien. 
Tryk kanterne til. 
Pensl låget med sammenpisket æg (se
Tips). 
 
5. Bag midt i ovnen i 10 min. 
Skru derefter ovnvarmen lidt ned (190 °C). 
Bag derpå i yderligere 30 min eller
til rabarberne er møre. 
Læg et stykke alufolie over hvis den bliver for mørk. 
Lad pien stå og svale i ca. 5 min
inden serveringen. 
 
Jordbær- og rabarberpie: 
Energi pr. portion: Kcal 417 = kJ 1751
Kulhydrat 33 g Protein 6 g Fedt 29 g
(63%) ·Fibre 2 g 
 
Tips
 
 
Pien hænger ikke i formen hvis du
tager lidt mel 
på fingrene når du skal trykke dejen
ud i formen. 
Brug tommel og langfinger når du
fæstner kanten. 
 
 
Låget kan se ud på flere forskellige
måder. Du kan fx 
skære 6 1 cm brede
dejstrimler med en klejnespore. 
Læg strimlerne som en stjerne over pien.
 
Se alle
de bedste opskrifter med Tærter
Se alle de bedste opskrifter med Kager
 
✅ Her er
kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.