Tilbehør. Arbejdstid: 20 min. Kogetid: 8-12 min. Let at lave. Mellem pris. Kan tilberedes i mikroovn. 4 personer.
# Ingredienser til Jordskok-avocadopuré:
150 g jordskokker
2 avocado
1 skalotteløg
50 g flødeost naturel
½ citron salt peber
reven muskat
*
Sådan laves Jordskok-avocadopuré:
1. Skyl jordskokkerne og skræl dem så tyndt som muligt.
Kog dem møre, 8-12 min., under låg i vand tilsat lidt
citronsaft.
Hæld jordskokkerne til afdrypning i en sigte.
2. Skær avocadoerne igennem på langs og tag stenene ud.
Grav frugtkødet ud med en ske,
3. Mos jordskokker og avocadokød med en gaffel eller purér
det i foodprocessor
(blender).
4. Pil og hak skalotteløget fint.
Rør løg, flødeost og resten af citronsaften i pureen.
Smag den til med salt, peber og muskat.
5. Stil pureen køligt, til den skal serveres.
Server jordskok-avocadopuré som dip til rå grønsager eller
som kold sauce til fiske- eller grønsagspate.
Tips: Kogetiden er kortest først i sæsonen. Se Jordskok.
Se flere
opskrifter med Jordskok
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min
kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad
til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi
hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
----------- ooo OÔO ooo -----------