 
 
   
Tilbehør. Arbejdstid: 20 min. Kogetid: 8-12 min. Let at lave. Lav pris. Kan tilberedes i mikroovn. 
4 personer.   
   
# Ingredienser til Jordskokcreme:
300 g jordskokker 
½ citron 
1 dl fløde 
1 æggeblomme 
25 g smør 
salt og hvid peber 
*
Sådan laves Jordskokcreme
1. Skyl jordskokkerne og skræl dem så tyndt som muligt. 
 
2. Kog jordskokkerne i så lidt vand som muligt, så bevarer
de smagen bedst. 
Kom jordskokkerne i kogende vand tilsat citronsaft og kog
dem 8-12 min. under låg, til de er møre. 
 
3. Hæld vandet fra jordskokkerne og purér dem gennem en
sigte. 
 
4. Kog fløden op i en gryde, tag gryden fra varmen og pisk
æggeblommen i.
 
5. Pisk fløden i de purérede jordskokker sammen med smørret.
Smag til med salt og peber. 
 
6. Hold jordskokcremen varm, tildækket, i en lun ovn, eller
varm den 1 minut i 
mikrobølgeovn. 
Jordskokcremen er et fint tilbehør til kalve- og lammekød.
 
Tips: Jordskokcremen kan laves i forvejen og varmes i
vandbad. 
Jordskokkerne kan puréres i blender eller foodprocessor
sammen med den varme fløde og smørret. 
Kogetiden er kortest først på sæsonen, se Jordskok.
 
 
 
Se flere
opskrifter med Jordskok
 
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min
kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad
til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi
hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
 
----------- ooo OÔO ooo -----------