 
 
   
Her får du opskriften
på en lækker salat med spegeskinke, jordskokker og ost. En god opskrift til efterårs- og vintermånederne. Få
opskriften her!
Kan serveres til stegt kød, fx dyreryg, kalvekoteletter
eller okseculotte
Til 6 personer
 
# Ingredienser
8 jordskokker (ca. 350 g) 
½ liter koldt vand 
2 tsk friskpresset citronsaft 
100 g spegeskinke i tynde skiver 
125 g Danablu 60+ (36%) 
 
Dressing: 
2 spsk vindruekerneolie 
2 tsk hvid balsamicoeddike 
friskkværnet peber 
2½ liter salat revet i grove stykker, fx egeløvsalat (ca.
200 g) 
 
* Tilberedning
Skræl jordskokkerne og skær dem i tynde skiver - læg dem 
efterhånden i vand tilsat citronsaft, så de ikke bliver
misfarvede. 
Stil jordskokkerne tildækket i køleskabet i mindst ½ time. 
Fordel spegeskinken på ovnens rist. 
Stil risten på en plade med bagepapir. 
Sæt skinken midt i en kold ovn - indstil på 225 °C og steg i
ca. 15 min. 
Hak osten fint. 
 
Dressing: Pisk olie, eddike og peber sammen. 
Lad jordskokkerne dryppe af i en sigte og tør dem. 
Vend dressingen sammen med jordskokkerne. 
 
Ved serveringen: 
Anret salat, jordskokker med dressing og Danablu lagvis i et
stort fad. 
Bræk den sprøde skinke i mindre stykker og fordel dem i
salaten. 
 
Tips: I stedet for hvid balsamicoeddike kan man
anvende hvidvinseddike. 
Salaten i sig selv egner sig glimrende som frokostret til 3
personer. 
Drikkevarer: fyldig, tør hvidvin, fx sauvignon blanc fra
Loire 
 
Se alle de bedste opskrifter med Jordskokker
 
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner,
Min kogebog, Grill,
 Tøm køleskab, Mad til 1 person, Børnekokke eller Mad på 30 min.