 
 
   
Frokost Aftensmad Hovedret. Arbejdstid: ½ time Kogetid, ris: 20 min. Ovntid: ca 15 min. Middelsvær at lave. Lav pris. Kan tilberedes i mikroovn. 4 personer. 
   
# Ingredienser
til Kålblade, fyldte, indiske
8 kålblade (hvidkål eller savoykål) 
Risfyld:
100 g langkornede ris (ca 1¼ dl) 
2½ dl vand 
1 løg 
1½ spsk olie 
2 dl tomatjuice 
30 g rosiner 
½ tsk tørrede koriander 
30 g hasselnøddekerner 
1 spsk hakkede mynteblade 
salt og peber 
Ovnfast fad 
* 
Sådan laves Kålblade, fyldte, indiske
1. Kog risene i vandet i 20 min. under låg for svag varme. 
Tag gryden fra varmen. 
 
2. Kog hvidkålsblade i rigeligt letsaltet vand et par min.,
de skal netop blive bøjelige. 
Kog dem ad et par gange. 
Lad bladene dryppe af. 
Fjern den grove midterribbe. 
Savoykålblade skal kun lige dyppes i kogende vand. 
 
3. Pil løget og skær det i små terninger. 
Varm olien op i en gryde og svits løget klart. 
Tilsæt tomatjuice, rosiner, koriander og de kogte ris. 
Lad blandingen simre, til juicen er opsuget. 
Sæt ovnen på 200 °C. 
 
4. Hak nødder og mynteblade og vend det i risblandingen. 
Smag til med salt og peber. 
 
5. Læg kålbladene, så hullet fra midterribben er dækket. 
Kom en skefuld risblanding på hvert blad og rul det pænt
sammen. 
Læg pakkerne i et ovnfast fad, med sammenføjningen nedad, og
hæld bouillon ved og dæk med alufolie. 
 
6. Sæt fadet midt i ovnen 15 min. 
Server straks med Grønsagscoulis
og evt små kartofler eller bagte tomater. 
 
Tips: Kålbladene kan steges på panden i lidt olie ved
svag varme, til de er gyldne og gennemvarme. 
Retten kan forberedes til og med punkt 5. i god tid. 
Beregn lidt længere ovntid hvis kålpakkerne er helt kolde
når de sættes ind.
 
Se alle de bedste opskrifter med Kål
 
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.
Få gode
smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
 
----------- ooo OÔO ooo -----------