
   
Denne traditionelle tyske ret stammer fra den tid, da
Kaliningrad endnu var en tysk by og hed Königsberg, altså Königsberger Klopse 
Til 4 personer. Tilberedning:
40 min.
 
# Ingredienser
1 løg 
2 skiver toastbrød 
250 g hakket oksekød eller kalvekød
250 g hakket svinekød (gerne med højt fedtindhold) 
1 spsk almindelig sennep 
2 æg 
salt og peber 
30 g soltørrede tomater 
½ l grønsagsbouillon 
30 g smør 
20 g hvedemel 
1 dl hvidvin 
1½ dl piskefløde 
2 spsk kapers med 1 spsk lage 
4 spsk hakket persille 
 
* Tilberedning
1. løgene hakkes meget fint. 
Toastbrødet opblødes i koldt vand, og væden knuges godt af,
før det blandes med de hakkede løg, de to slags hakkekød, sennep, æg, 1 knsp
salt og peber. 
Det hele røres til en glat fars. 
Smag eventuelt til igen. 
Form med fugtige hænder 14-16 boller. 
Skær de soltørrede tomater i meget små terninger. 
 
2. Grønsagsbouillonen bringes i kog. 
Kødbollerne koges deri i 15 minutter ved svag varme. 
Læg bollerne forsigtigt over i en si og gem suppen. 
Smørret smeltes og melet røres i. 
Lav en opbagt sauce med vin, 6 dl bouillon og fløde. 
Tomatterningerne tilsættes, det hele koges op og står og små
koger i 10 min. 
Rør hyppigt. 
Kødbollerne varmes op i saucen et øjeblik. 
 
3. Kapers, kaperslage og persille røres i. 
Smag eventuelt saucen til med salt og peber. 
Kogte kartofler og ristede pinjekerner passer til. 
 
Energi pr. portion: 31 g protein, 44 g fedt, 14 g kulhydrater
= 577 kcal (2417 kJ) 
 
 
KLAP EN KLOPS! 
At lave fine, ensartede kødboller - som tyskerne kalder
"Klopse" - er ingen sag med en ske til iskugler. Tag små portioner
fars op med skeen og giv bollerne den sidste finish med våde hænder. 
 
✅ Bliv inspireret på Kogebog.dk - prøv også Madplaner, Min
kogebog, Tøm køleskab, 
Mad til 1 person eller Mad på 30 min. 
Få de bedste
opskrifter med Kogebog.dk nemlig. Vi
hjælper dig med at lykkes i køkkenet 💋