 
 
   
Aftensmad Hovedret. Arbejdstid: ca 20 min. Kogetid: ca 2 timer. Let at lave. Mellem pris. Fryse-egnet. 4 personer. 
   
# Ingredienser
til Kalops, svensk:
1 kg oksebov (med ben) 
eller 600 g tilsvarende benfrit kød 
4 spsk hvedemel 
1 tsk salt 
½ tsk peber 
30 g smør 
5 dl vand 
8-10 hele allehånde 
2 laurbærblade 
2 gulerødder 
1 porre eller 1 løg 
*
Sådan laves Kalops, svensk:
1. Skær kødet i godt og vel mundrette stykker. 
Vend dem i hvedemel iblandet salt og peber. 
Smelt smørret i en stegegryde og brun kødet heri på alle
sider. 
 
2. Hæld kogende vand ved kødet, tilsæt allehånde og
laurbærblade og lad kødet snurre ved svag varme i ca 1½ time under låg. 
 
3. Skræl gulerødderne og skær dem i skiver. 
Skær rodskiven af porren, skyl den i koldt vand og skær den
i ringe, eller pil løget og del det et par gange. 
 
4. Kom de delte grønsager ned til kødet og lad retten koge
yderligere i ca ½ time, til alt er mørt. 
Spæd med lidt mere vand om nødvendigt og smag retten til med
salt og peber. 
Server retten med kogte kartofler eller kartoffelmos og
syltede rødbeder. 
 
Tips: Elg- og rensdyrkød kan også bruges til kalops.
Det forhandles kun dybfrosset her i landet. Andet dyre vildt som rådyr eller
dådyr kan også bruges. 
Kan fryses. Holdbarhed: 3-4 måneder. 
 
Se alle de bedste opskrifter med Gryderetter
 
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min
kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad
til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi
hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
 
----------- ooo OÔO ooo -----------