
 
Server en vintermenu med saft, kraft og god smag. Kalvekødet
er kogt mørt med kål og karry, og desserten er en klassisk Kathrineblommekage
med svesker og æble. God appetit! 
 
Kalv i karrykål 
Arbejdstid: 45 min. Stege/kogetid: ca. 2 timer. Kødet er
fryse-egnet. 4 personer. 
 
# Ingredienser til Kalv i karrykål:
750 g kalvecuvette eller -bov (terninger ca. 3x3 cm) 
1 kg hvidkål 
21øg (både) 
1 spsk olie 
1 spsk stærk karry 
ca. 2 dl vand 
2-3 tsk groft salt 
Tilbehør: ris 
Drys: bredbladet persille (grofthakket) 
*
 
Sådan laver du Kalv i karrykål:
Tag yderbladene af kålen og skær kålen fri af stokken. 
Skær kålen i stykker på størrelse med kødet. 
 
Steg løgene klare i en tykbundet gryde med olie. 
Krydr med karry og tilsæt kålen. 
Steg 5 min. under omrøring og tilsæt kød og vand. 
Giv det et opkog og tilsæt salt. 
Skru ned og lad retten simre under låg, til kødet er mørt
(ca. 1 time og 15 min.). 
 
Kog risene efter pakkens anvisning. 
Smag retten til med salt og karry. 
Server kalv i karry kål med kogte ris og persilledrys. 
 
Katrineblommekage med
æble
Hjemmets bedste MAD 2013 januar
desserten er en klassisk Kathrineblommekage med svesker og
æble. Klassisk og god!
 
Arbejdstid: 20 min. Bagetid: ca. 45 min. Ikke fryse-egnet.
ca. 6 portioner. 
 
# Ingredienser til Katrineblommekage med æble:
1 spsk smør 
2-3 æbler (skrællede stykker på størrelse med sveskerne) 
150 g bløde svesker (uden sten) 
4 æg 
75 g sukker 
1 stang vanilje (kornene) 
1 dl piskefløde 
1½ dl mælk 
Tilbehør: 1½ dl piskefløde 
*
 
Sådan laver du Katrineblommekage med æble:
Tænd ovnen på 175 °C. 
Smør et ovnfast fad med smør. 
Læg æblestykker og svesker i fadet. 
 
Pisk æggene sammen med sukker og vaniljekorn. 
Rør forsigtigt fløde og mælk i - der skal ikke piskes luft i
dejen. 
Hæld blandingen over svesker og æbler. 
 
Sæt fadet i ovnen i ca. 45 min., til æggemassen er stivnet. 
Server desserten lun med flødeskum til. 
 
Se flere 2-retters menuer her  
 

 
Kilde: Hjemmets bedste MAD